4. juni 2020
Narkohund på arbejde. Modelfoto: Midt- og Vestsjællands Politi
Narkohund på arbejde. Modelfoto: Midt- og Vestsjællands Politi
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tip fra forældre førte til domme på fem års fængsel for salg af narko

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tip fra forældre førte til domme på fem års fængsel for salg af narko
Stevns - 20. maj 2020 kl. 12:46
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lokalbetjenten på Stevns fik et tip fra nogle forældre tidligere på året. Og det har nu ført til, at en 50-årig kvinde fra det sydlige Stevns har fået fem års fængsel - og en 57-årig mand fra samme område er idømt fem år og seks måneders fængsel for salg af amfetamin i lokalområdet.

Kvinden og manden, der selv bor i det sydlige Stevns på hver sin adresse, har begge siden december siddet varetægtsfængslet for besiddelse af 2,8 kilo amfetamin med henblik på videresalg. Og de blev ved Retten i Roskilde i denne uge idømt henholdsvis fem år og fem et halvt års fængsel. De har begge anket sagen.

Lokalbetjent fik et tip

Som Midt- og Vestsjællands Politi tidligere har beskrevet, startede sagen med, at daværende lokalbetjent Erik Dalhoff fik flere tips fra bekymrede forældre, der havde set en kvinde i en bil, som udviste mistænkelig adfærd.

- Jeg vil gerne takke de forældre, der henvendte sig til os, også selvom flere i begyndelsen var i tvivl om, om de havde set rigtigt. Det kan ofte være den ekstra henvendelse fra borgerne, der får os til at starte efterforskningen, lyder det fra politikommissær Kim Lech, Midt- og Vestsjællands Politi, oven på dommen er afsagt.

På baggrund af borgernes tips til lokalbetjenten sendte Midt- og Vestsjællands Politi narkohundene ud for at undersøge det nærmere. De fandt frem til en adresse, hvor de nu dømte personer boede, og ved den efterfølgende ransagning på stedet blev den store mængde amfetamin fundet.

Lange straffe

- Vi er rigtig glade for, at sagen nu er afsluttet, og at lokalområdet i de næste fem år er fri for den utrygge adfærd, de oplevede på torvet i Store Heddinge, før vi anholdt personerne. Vores efterforskning fandt frem til næsten tre kilo amfetamin, som retten ikke ser med milde øjne på, og derfor er vi naturligvis glade for, at sagen er afgjort med lange fængselsstraffe, siger politikommissæren fra Midt- og Vestsjællands Politi, der er leder af efterforskningen.

Midt- og Vestsjællands Politi er ikke i tvivl om, at salget af amfetamin i lokalområdet ikke var blevet stoppet så hurtigt, hvis ikke borgerne havde henvendt sig til politiet om deres oplevelser.

- Vi kan desværre ikke se lige så mange afvigelser i normalbilledet, som borgerne kan, så det er en stor hjælp i vores arbejde. Derfor vil jeg gerne takke de forældre, der henvendte sig til os, også selvom flere i begyndelsen var i tvivl om de havde set rigtigt. Det kan ofte være den ekstra henvendelse fra borgerne, der får os til at starte efterforskningen, siger Kim Lech.

De to dømte har som sagt anket dommen, og den skal gå om ved Landsretten.

Ved rettens behandling blev der nedlagt navneforbud for de to tiltalte i sagen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk