21. januar 2018
Mathilde Nyboe henter inspiration fra naturen og lader fantasien råde. Hvilke planer har myggen mon med barnet på gyngen?
Mathilde Nyboe henter inspiration fra naturen og lader fantasien råde. Hvilke planer har myggen mon med barnet på gyngen?
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tegner henter motiver fra naturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tegner henter motiver fra naturen
Stevns - 09. januar 2018 kl. 06:38
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg bor midt i en skov og et stenkast fra havet. Hver eneste gang jeg træder ud af min dør, bliver jeg overrasket over naturens uendelige former, farver, dufte og tusindvis af stemninger.

Sådan siger Mathilde Nyboe, der er 34 år og autodidakt billedkunstner fra Lille Spjellerup. Hun var sidste år gæst hos Vera Rahbek til Åbne Atelierdøre. Fra på lørdag 13. januar udstiller hun som årets første kunstner på Kulturloftet.

Hun er både tegner og maler og beskriver sin arbejdsproces på denne måde på sin hjemmeside:

»Jeg elsker, når jeg kan koble hjernen fra og hjertet til. For når hjernen arbejder, er ingenting tilfældigt, men når hjertet arbejder, er tilfældigheder smukke, og der kan opstå ting, som verden ikke vidste fandtes. Jeg elsker, når jeg finder den lille detalje, der gør den store forskel og ændrer hele det skabtes fortælling«.

Ferniseringen finder som altid sted på Store Heddinge Biblioteks førstesal lørdag mellem kl. 11 og 12.30. Udstillingen kan ses i bibliotekets betjente åbningstid til og med lørdag 3. februar.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk