2. august 2021
Lene Vestergård - bliver ud over teaterforkvinde nu også medlem af Kommunalbestyrelsen resten af dette år. Foto: Henrik Fisker
Lene Vestergård - bliver ud over teaterforkvinde nu også medlem af Kommunalbestyrelsen resten af dette år. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Teaterforkvinde bliver ny kommunalpolitiker for EL

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Teaterforkvinde bliver ny kommunalpolitiker for EL
Stevns - 13. april 2021 kl. 17:03
Af Henrik Fisker

Forkvinden for Stevns Teaterforening Lene Vestergård kan fra næste kommunalbestyrelsesmøde 28. april sætte en ny titel på sit CV. Her forventes Kommunalbestyrelsen at godkende Jan Jespersens anmodning om at nedlægge sit mandat, og det betyder i givet fald, at Lene Vestergård indkaldes som førstesuppleant.

arrow Læs også: Generalforsamling: 2020 var et godt år for Enhedslisten

Ved det seneste valg blev hun valgt som andensuppleant, men da Gitte Christensen i 2018 først tog orlov og senere nedlagde sit mandat på grund af svigtende helbred, blev Sejer Folke indkaldt som nyt medlem af Kommunalbestyrelsen, mens Lene Vestergård i november 2018 fik status af ny førstesuppleant. En placering, som altså nu sender hende i Kommunalbestyrelsen som fuldgyldigt medlem.

Selv lægger Lene Vestergård ikke skjul på, at udviklingen er kommet bag på hende. Hun havde helt andre planer, idet hun og hendes mand: Leif Sinius har solgt deres hus på Skørpingevej for i stedet at realisere en gammel drøm om at flytte ind i bofællesskabet Permatopia i Karise pr. 1. maj. Altså ud af Stevns og ind i Faxe Kommune - og så kan man ikke samtidig sidde i Kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune.

Lejer sig ind i Hellested
Men det er der nu fundet en praktisk løsning på. Det er gået stærkt, for det er ikke længere siden end i fredags, at Jan Jespersen meddelte, at han melder sig ud af Enhedslisten og samtidig trækker sig fra Kommunalbestyrelsen, fordi han ikke mener, at han har bestyrelsens opbakning til sit politiske arbejde.

- Løsningen bliver, at jeg bliver boende i Stevns Kommune resten af året. Imens flytter Leif ind i Permatopia i vores nye hus, og til nytår følger jeg efter. Jeg genopstiller ikke til kommunevalget, siger Lene Vestergård.

I praksis har Lene Vestergård lejet et værelse hos Sejer Folke i Hellested, hvor hun vil have folkeregisteradresse resten af året. Mandag aften orienterede både hun og Sejer Folke resten af Enhedslistens bestyrelse om arrangementet, som ifølge hende blev positivt modtaget af bestyrelsen.

- Så er der heller ikke så langt, når vi skal holde gruppemøder, griner Lene Vestergård, der lægger vægt på åbenhed om sin bopæl for at undgå mytedannelser.

På bestyrelsesmødet blev det vedtaget, at Lene Vestergård bliver medlem af Social og Sundhedsudvalget (SSU) efter Jan Jespersen, mens Sejer Folke ud over sin plads i Arbejdsmarked, Erhverv og Turismeudvalget (AET) overtager Jan Jespersens plads i Børn, Unge og Læringsudvalget (BUL). Fordelingen af politiske poster er partiets indstilling, som skal godkendes af Kommunalbestyrelsen på mødet 28. april.

Bliver i teaterforeningen
Lene Vestergård ser frem til at prøve kræfter med det politiske arbejde, selv om hun ikke havde det komme.

- Når man stiller op til et valg, må man regne med, at det kan ende med, at man kommer ind. Nu er turen kommet til mig, og så er der i mit hoved ikke så megen tvivl om, at jeg skal leve op til forventningerne og tage posten, selv om det kommer lidt på tværs af mine personlige planer. Det skylder jeg både partiet og mine vælgere, siger Lene Vestergård.

Hun fortsætter som forkvinde for Stevns Teaterforening, selv om hun - nu med forsinkelse - flytter ud af kommunen, og hun regner med at genopstille til posten på den kommende generalforsamling i september.

- Alle har vidst, at jeg har et politisk engagement i et parti, og at jeg godt kan finde ud af at holde de ting adskilt. Der har aldrig været nogen, der har stillet spørgsmålstegn ved det, og det forventer jeg heller ikke, vil ske, når jeg nu bliver kommunalpolitiker, siger Lene Vestergård.

arrow Enhedslistens stemmesluger melder sig helt ud af partiet
09. april 2021 kl. 16:06 Opdateret: kl. 16:10
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk