5. juli 2020
Modelfoto
Modelfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Task Force har kigget kommunen i kortene og afsluttet sit arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Task Force har kigget kommunen i kortene og afsluttet sit arbejde
Stevns - 25. juni 2020 kl. 14:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I 2018 indgik Stevns Kommune og Ankestyrelsens og Socialstyrelsens Task Force aftale om et længerevarende udviklingsforløb om arbejdet med udsatte børn og unge.

arrow Læs også: Konklusionerne i Task Force-rapporten

Samarbejdet er nu ved vejs ende, og Task Forcen har afleveret en afsluttende statusrapport til Stevns Kommune. Stevns Kommune har netop sendt en pressemeddelelse ud, hvor de skriver, at rapporten peger overordnet på, at kommunen er på vej, men også stadig har meget at arbejde med.

Herunder er hvad der står i pressemeddelelsen fra Stevns Kommune. Redaktionen følger op med artikler om emnet i morgen.

Overordnet vurderer Task Forcen, at der er:

Tendenser til bedre kvalitet i sagsbehandlingen

Svag tendens til bedre at overholde 4-månedersfristen for børnefaglige undersøgelser

Positiv tendens i forhold til brug af § 11 stk. 3-tilbud

Eksempler på god inddragelse af børn og forældre i nogle sager

Mere fokuserede børnefaglige undersøgelser

- Task Forcens første rapport fra 2018 viste, at vi startede arbejdet på et meget lavt udgangspunkt. Nu har vi arbejdet målrettet med det i 1½ år, og jeg er glad for, at Task Forcen vurderer, at vi er på rette spor. Jeg havde gerne set, at vi allerede nu var helt i mål, men jeg hæfter mig også ved, at Task Forcen peger på, at der er tale om et langvarigt udviklingsarbejde, som må forventes at vare længere end den periode, hvor Task Forcen har været involveret. Jeg har stadig tillid til den plan, vi har lagt, hvilket også flugter fuldstændig med Task Forcens anbefalinger, udtaler borgmester Anette Mortensen.

Arbejdet med udviklingsplanen fortsætter i årene fremover og er forankret politisk i Børn, Unge og Læring, som har Steen S. Hansen som formand.

Han udtaler:
- Udvalget har fulgt arbejdet med udviklingsplanen og samarbejdet med Task Forcen tæt. Jeg er glad for at konstatere, at Task Forcen vurderer, at vi nu står med et godt fundament for at hæve kvaliteten af vores sagsbehandling. Udvalget vil på deres næste møde drøfte anbefalingerne i Task Forcens rapport og se på, om det giver anledning til at justere i den udviklingsplan, vi arbejder efter. Vi skal helt i mål med sagsbehandlingen og som barn og familie i Stevns Kommune skal man have tillid til det arbejde, der udføres og ikke mindst de myndighedsbeslutninger, der følger med.

Tidslinje:
2018: Stevns Kommune bestiller Taskforcen til at undersøge kommunens børnefaglige arbejde ift. udsatte børn og unge. Arbejdet påbegyndes i efteråret ved, at Task Forcen gennemgår 20 tilfældigt udvalgte sager.

2019: I juni foreligger Task Forcens første konklusioner, som viser mangelfuld:

Overholdelse af lovgivningen
Journalisering af sager

Overlevering mellem medarbejdere

Procedurer og ledelsesfokus
Stevns Kommune søsætter i kølvandet på de første konklusioner en ambitiøs udviklingsplan, som bl.a. indebærer:

Nye socialrådgivere for at nedbringe antallet af åbne sager

Nye procedurer og retningslinjer for sagsbehandling

Kompetenceløft af medarbejdere
Fokus på ledelse - herunder ansættelse af en leder for området

2020: Taskforcen udkommer med den afsluttende statusrapport. De afsluttende konklusioner bygger blandt andet på en undersøgelse af 20 nye tilfældigt udvalgte sager. På den baggrund vurderer Task Forcen:

»... at Stevns Kommune i udviklingsfasen har lagt et godt fundamentet for at hæve kvaliteten i sagsbehandlingen, og at det er afgørende, at Stevns Kommune holder fast i at implementere de nye måder at arbejde på. Task Forcen anbefaler derfor overordnet set, at Stevns Kommune med vedholdenhed sørger for at cementere de nye arbejdsgange og vaner hos medarbejderne, dels internt i sagsprocesserne i myndighed, dels i det tværfaglige samarbejde med udfører og dels i distriktssamarbejdet om en tidlig forebyggende indsats«.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk