Tirsdag kl. 17.46 foretog politiets videobil en hastighedsmåling af en 28-årig mand fra Hårlev, som kørte alt for stærkt ad Køgevej, selv om vejen var våd og glat.
Den 28-årige blev målt til at køre med en gennemsnitsfart på 84 km/t i byzonen på Køgevej i Hårlev, hvor det er tilladt at køre 50 km/t.
Han fortsatte sin hurtige kørsel ind i en 60 km/t zone med en hastighed på 90 km/t og videre ud på landevejen, hvor han accelererede op til 130 km/t, hvor det var tilladt at køre 80 km/t.
Hele kørselsforløbet blev optaget på video, og den 28-årige blev sigtet for at køre for stærkt. Han blev desuden sigtet for ikke at tilpasse hastigheden efter forholdene, da det var mørkt, vådt og glat føre.
Sagen lægges op til en klækkelig bøde og en ubetinget frakendelse af førerretten.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her