26. oktober 2021
Borgmester Anette Mortensen (V) ser til, mens socialdemokraternes borgmesterkandidat Henning Urban Dam underskriver budget-aftalen for næste års budget. 			                 Foto: Erik Nielsen
Borgmester Anette Mortensen (V) ser til, mens socialdemokraternes borgmesterkandidat Henning Urban Dam underskriver budget-aftalen for næste års budget. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syv millioner sat af til »direktionens visioner«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Syv millioner sat af til »direktionens visioner«
Stevns - 22. september 2021 kl. 17:22
Af Erik Nielsen

Den helt nye direktion i Stevns Kommune bliver »vist tillid« i de kommende års budgetter, og der afsættes i alt syv millioner kroner over de næste fire år til direktionens disposition i forhold til, at de kan sætte effektiviserings-projekter i gang, der som minimum opvejer de afsatte midler.

arrow Læs også: Bufferpuljer fjernes fra næste års budget

Med dette års budgetaftale har aftaleparterne ifølge aftaleteksten skabt det bedst mulige fundament for, at en ny kommunalbestyrelse kan videreføre arbejdet med at skabe langsigtet balance i Stevns Kommunes økonomi.

»Et arbejde, som aftaleparterne samtidig har forpligtet sig til aktivt at indgå i som en del af en nyvalgt kommunalbestyrelse. Dette arbejde skal i højere grad end hidtil tage afsæt i en videns- og dataunderstøttet tilgang, så politiske beslutninger og prioriteringer, hviler på et gennemarbejdet og oplyst grundlag,« som det ordret lyder i aftalepapiret.

I løbet af de kommende år skal budgetforudsætningerne på alle udvalgsområder derfor analyseres og afdækkes grundigt.

- Udover at fastholde og videreføre fokus på kommunens langsigtede økonomiske udvikling er der ligeledes brug for et fast blik på udviklingen af den kommunale organisation, forklarer borgmester Anette Mortensen (V).

Ny direktion

I foråret 2021 er direktionen blevet tilført nye kræfter med ansættelsen af henholdsvis den nye kommunaldirektør Henrik Nielsen og den nye direktør Ellen Hvidt Th kroner elle, mens Ralf Klitgaard Jensen kun har været ansat et par år.

Den nye direktion har her i efteråret 2021 præsenteret deres tanker og visioner for den kommunale organisation i form af en række udviklingsperspektiver.

Der er tale om ambitiøse og vigtige perspektiver, og der er bred politisk opbakning til den retning, som direktionen ønsker at udstikke, som skal føre til en stærk og proaktiv økonomisk styring, understøttet af en veldrevet organisation.

- Det er afgørende vigtig for, at vi til stadighed driver Stevns Kommune effektivt og med størst mulig effekt for kommunens borgere, virksomheder samt øvrige interessenter. Ligesom det er vigtigt at investere i eksempelvis at vedligeholde og renovere kommunens bygninger og veje, er det tilsvarende vigtigt at investere i udviklingen af vores økonomiske styring og den kommunale organisation, forklarer borgmester Anette Mortensen.

Derfor er parterne bag dette års budgetaftale indstillet på at foretage den nødvendige investering, og der er i næste års budget afsat 1,5 millioner kroner i 2022, 2,0 millioner kroner årligt i 2023 og 2024 samt 1,5 millioner kroner årligt fra 2025 og frem til at understøtte indsatserne.

De afsatte midler kan prioriteres til interne projektmidler som skal bidrage til koordinering og fremdrift i forhold til den fastsatte udviklingsdagsorden, målrettet anvendelse af eksterne konsulentressourcer samt konkret understøttelse af organisationen i implementeringen af iværksatte udviklingstiltag.

Krav til investeringen

- Men vi kaster ikke bare pengene ud ad vinduet. Den investering i vores organisation skal udmønte sig i en effektivisering, der som minimum opvejer den foretagne investering, så direktionen har sat hånden på kogepladen og lovet, at det også sker, lød det fra Venstres Bjarne Nielsen på tirsdagens pressemøde, hvor budget 2022 blev præsenteret af de seks aftalepartier, der ud over Venstre er Socialdemokratiet, Konservative, Radikale, Enhedslisten og SF.

I den indbyrdes aftale er der indarbejdet et forventet effektiviseringskrav på 1,5 millioner kroner i 2023, stigende til 2,0 millioner kroner årligt fra 2024 og frem.

Direktionen er fremover ansvarlig for såvel prioriteringen af de afsatte midler som for at anvise muligheder for at indfri det indarbejdede effektiviseringskrav. Direktionen skal løbende afrapportere til politikeren, hvad de sætter i værk og effekten af det.

- Vi forventer, at det giver den ønskede effekt, at vi nu giver direktionen frie hænder til at gennemtrawle kommunens økonomi og organisation, lød det fra Line Krogh Lay (R) på tirsdagens pressemøde.

En tillidserklæring

Sejer Folke fra Enhedslisten kaldte det »en tillidserklæring« til den nye direktion.

- Vi regner med at de penge kommer hjem igen, sagde han.

Socialdemokraternes borgmesterkandidat Henning Urban Dam gav sejer ret i, at det i den grad er en tillidserklæring til den nye direktion, som han mener allerede har vist, at de er klar til nytænkning.

- Det er ikke for at nedgøre den tidligere ledelse af kommunen, men det har været forfriskende at få nogle helt nye kræfter ind i direktion, og de gør det godt. Derfor skal vi også give dem nogle værktøjer, så de er bedre i stand til at styre økonomien og udgifterne, sagde han på tirsdagens pressemøde.

arrow Fokus på tre nye cykelstier - men kun én er helt sikker
24. september 2021 kl. 05:53 Opdateret: kl. 13:32
arrow Pulje med ekstra halvanden million til pleje af ældre fortsætter
23. september 2021 kl. 17:56 Opdateret: kl. 13:29
arrow Kun ét forslag til budget 2022
23. september 2021 kl. 06:11 Opdateret: kl. 12:48
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk