23. juni 2021
Forpagter Henrik Ravnemose var glad for at Stevns Turistforening havde lagt deres uddelings-arangement hos Strøby Egede Forsamlingshus anno 1942. Foto: Kristian Buchmann
gallery icon

Se billedserie

Forpagter Henrik Ravnemose var glad for at Stevns Turistforening havde lagt deres uddelings-arangement hos Strøby Egede Forsamlingshus anno 1942. Foto: Kristian Buchmann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syv donationer til projekter til gavn for turismen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Syv donationer til projekter til gavn for turismen
Stevns - 10. juni 2021 kl. 14:51
Af Erik Nielsen

Stevns Turistforening har i løbet af det seneste år doneret 153.500 kroner til projekter, som styrker turismen på Stevns. Den boblende virkelyst blev synliggjort, da alle modtagerne var samlet på Strøby Egede Forsamlingshus anno 1942.

Næsten helt upåagtet overtog Henrik Ravnemose sidste år forpagtningen af Strøby Egede Forsamlingshus anno 1942. Så ramte coronaen. Tirsdag eftermiddag i strålende solskin kunne han dog tage imod et større selskab, der var samlet på foranledning af Stevns Turistforening.

- Nu har vi snart et års fødselsdag, men det er første nu, at vi kan begynde at holde rigtigt åbent, som den nye forpagter sagde som velkomst til forsamlingen, der havde taget plads udendørs i det solbeskinnede Strøby Egede.

Den lokale turistforening havde inviteret alle projektansvarlige fra syv forskellige tiltag, som i det forgangne år har modtaget donationer fra Stevns Turistforening. Penge som foreningen har tjent ved at udleje lokale sommerhuse igennem deres medejerskab af Feriepartner Møn-Stevns.

- Jo flere lokale sommerhuse, der kan udlejes igennem Feriepartner Møn-Stevns jo flere penge kan vi uddele til lokale turisme-initiativer, så pengene bliver i lokalområdet til glæde for alle, lyder det fra Stevns Turistforenings formand Claus Høgenhaug om baggrunden for, at der det seneste år er blevet uddelt ikke mindre end 153.500 kroner.

Formanden var i sin velkomst inde på, at det er hans og foreningens målsætning at have mere fokus på, hvad det nordlige Stevns har at tilbyde de mange turister, som efterhånden finder vej til den sydlige del af kommunen.

- Vi skal have turisterne spredt mere ud i kommunen. Og det skal vi være med til at synliggøre. Det er også grund til, at vi er forsamlet netop her i dag, forklarede turistforeningsformanden, inden han gav ordet videre til repræsentanter fra de mange pengemodtagere.

Børnebog på udenlandsk

De første som takkede for at have modtaget 20.000 kroner var Charlotte Blay og Lykke Bianca, der er henholdsvis forfatter og illustrator som et tilskud til at få oversat børnebogen: Kridthavets Mysterie til tysk og engelsk.

Bogen, som de har brugt halvandet år på indtil videre, er deres bud på at formidle historien om en klintens (verdensarvens) tilblivelse. Det sker med både skønlitterære og faktuelle handlingsforløb over 96 farverigt illustrerede sider.

- Det er et svært emne, som vi har forsøgt at få gjort både relevant og interessant for børn, lød det fra Charlotte Blay.

Parasol på havnen

Rødvig Lokalinformation, som har etableret sig med en turistinformationshytte på Lystbådehavnen i Rødvig, har fået 4.500 kroner til en ny parasol og skilte.

- Den gamle parasol var helt slidt op. Nu får vi én, der er pæn og præsentabel over for de mange turister, der besøger os på havnen. Sidste år kiggede 4.772 turister ind til os og fik information om området, og hvad turister tilbydes af adspredelse og forskellige aktiviteter, lød det fra Peer Nørgaard, der er formand for foreningen.

Skak ved slottet

I august måned er der planlagt en skak-event på Gjorslev i forbindelse med fire århundreders relation til Indien. Det fortalte Gert Nielsen om. Han flyttede til Stevns for frem år siden efter i en lang årrække at have boet i Indien.

Da han fandt ud af, at tidligere ejere af Gjorslev Gods faktisk havde skabt deres formuer i Indien, så tog han sig en snak med den nye forvalter af stedet. Og det bliver med hjælp fra skakforeningerne i Faxe og Køge nu til en skaturnering, hvor 60 personer har meldt sig til at være med søndag 22. august. Gert Nielsen har modtaget 10.000 kroner til at kunne realisere eventen på Gjorslev.

Der cykler derudad

Stevns Cykelturistforening har også fået penge til indkøb af flere cykler. De orange turistcykler, som man nu kan praje på 15 forskellige hubs rundt omkring i kommunen, er blevet en succes, der nu bliver endnu mere udvidet. Konkret skal der købes 12 nye cykler til den kommende sæson, lød det fra næstformand i foreningen: Kathrine Hendriksen, der tog ordet for Claus Høgenhaug, der ud over at være formand for Stevns Turistforening også er formand for Stevns Cykelturistforening.

Udlejning af boards

Limelight Watersport var repræsenteret ved Jesper Witt. Foreningen er sat i verden for at udleje udstyr og undervise i boardsport med udgangspunkt fra stranden i Rødvig. Foreningen har fået 20.000 kroner til etablering af hjemmeside og foldere, der kan udbrede det glade budskab for turisterne, når de kommer til området.

Picnic på Stevns

Besøg Danmarks største udendørs spisested - tag på picnic i Stevns. Turismekonsulent Johan Bache præsneterede picnicstevns.dk, som har fået 24.000 kroner til markedsføring af konceptet, der går ud på at skabe et tæt samarbejde mellem råvareproducenter, madentusiaster, spisesteder og glade gæster.

- Aktørerne i Picnic Stevns-samarbejdet er af forskellig størrelse, med forskellig baggrund - men med kærligheden til det gode håndværk som fælles værdi, forklarede Johan Bache fra Stevns Erhvervsråd, der har været tovholder på opstarten:

- Når du som gæst bestiller en picnickurv hos en af leverandørerne, er du med til at udvikle en række virksomheder, der arbejder for at fremme de lokale kvaliteter og en bæredygtig udvikling.

SUP Tours fik penge

Et arrangement, som fandt sted i den forgangne weekend fik også penge af den lokale turistforening. Således fik Limeligt Boardsport Club 50.000 kroner til at kunne gennemføre Danish Sup Tour-eventen, som samlede næsten lige omkring 120 udøvere samt flere gæster fra hele landet.

- Vi er helt overvældede over, hvor godt det gik, og hvor stor opbakningen til arrangementet, der var. Det har betydet rigtig meget for os, og vi har kun fået positiv feedback, lød det fra foreningsformand Steen Bonke Sørensen, der også kunne afsløre, at foreningen faktisk fik et pænt overskud på SUP Tour-arrangementet i weekenden:

- De penge går nu videre til næste event, som allerede er i støbeskeen.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk