30. juli 2021
Jernbanehotellet i Store Heddinge fik i mellemkrigsårene navneforandring til Postgården. Dengang var der restauration i stueetagen og værelser samt tagterrasse på førstesal. Foto: Stevns Lokalhistoriske Arkiv
gallery icon

Se billedserie

Jernbanehotellet i Store Heddinge fik i mellemkrigsårene navneforandring til Postgården. Dengang var der restauration i stueetagen og værelser samt tagterrasse på førstesal. Foto: Stevns Lokalhistoriske Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Store Heddinge: En vandring tilbage i tiden med købstadens kulturskatte i fokus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Store Heddinge: En vandring tilbage i tiden med købstadens kulturskatte i fokus
Stevns - 13. marts 2021 kl. 06:21
Af Erik Nielsen

Avisen har bedt Ole Christensen fra Stevns Lokalhistoriske Arkiv tage journalisten og læserne med på en kulturel vandring gennem Store Heddinge for at finde ind til købstadens sjæl i en tid, hvor stort set alle kulturinstitutioner er lukket ned.

arrow Læs også: Billeder: Livet ved havet og havnen har skabt og slebet på en perle i konstant forandring

Vi har sat hinanden stævne i Store Heddinge. Ole Christensen er vokset op i købstaden, som han nu er flyttet tilbage til efter at have boet det meste af sit voksne liv i landsbyen Hellested. Han har i en årrække haft sin gang på Stevns Lokalhistoriske Arkiv i Egestræde, og det får han givet igen, når det ellers på ny får lov til at holde dørene åbne for sine brugere.

Lige som så meget andet er arkivet lukket i denne corona-tid, og så er det godt at kunne læne sig op ad et »omvandrende kulturhistorisk leksikon«, når avisen nu har planlagt en byvandring rundt i én af landets mindste købstæder.

Fra torvet går vi nogle få hundrede meter ned ad Jernbanegade, hvor vi står over for det, der i dag er en tøjbutik. Op igennem tiden har her både været møbelforretning og radioforretning, men nu er her altså tøjbutik. Men engang husede bygningen et mondænt hotel med tagterrasse, som gik under navnet: Jernbanehotellet.

- Da stationsbygningen blev bygget og stod færdig i 1848, var der ikke noget hotel, men det var selvfølgelig pludselig et behov dengang, hvor rejsetiderne var noget længere end i dag, at man kunne overnatte i nærheden af stationen ved ankomst eller før afrejse fra byen, fortæller Ole Christensen og henviser til at bygningen er fra 1879.

Engell lavede hotel

Carl Engell, der var forpagter af Hotel Stevns længere oppe i byen, blev ejer af bygningen i nærheden af stationen, som han omdannede til Jernbanehotellet med restauration i stueetagen og værelser til gæster på første sal.

Under første verdenskrig købte nogle af byens borgere med gartner Jørgen Hansen i spidsen hotellet for den svimlende sum a 185.000 kroner. Det gik dog ikke så godt for hotel- og restaurationsdriften efter den handel, så de solgte igen, og på det tidspunkt fik hotellet navneforandring til Postgården. I mellemkrigs-årene gik det stille og roligt ned ad bakke og i tidsrummet 1939 til 1942 stod bygningen ubenyttet hen og var langsomt ved at blive til en ruin.

Kælderen var fuld af vand og rørledningen samt centralvarmen næsten ædt op af rust. I vinduet havde spøgefugle lagt en død krage på en tallerken.

Heldigvis gik det ikke så galt, og da bygningen fik nye ejere blev der etableret forretninger og boliger.

Lige over for den gamle hotelbygning ligger bygningen fra 1897, som husede byens tekniske skole.

Vi vender rundt på en tallerken og går op over Nytorv, der har sit navn, fordi byens oprindeligt torv lå oppe ved Sankt Katharina Kirke, der tilbage i Middelalderen var købstadens centrum.

På Nytorv ligger en såkaldt vandkunst foran det gamle tinghus. Vandkusten Elverhøjs Blomster er fra 1997, men ifølge Ole Christensen havde torvet springvand i hans barndom, hvilket billeder fra den tid også bevidner.

Et smukt vandtårn

Når vi taler vand, så skal vi selvfølgelig også forbi byens flotte vandtårn fra 1912, som også udgør indgangsportal til det rekreative område: Munkegårdsparken.

Da købstaden fik indrettet et kommunalt vandværk fik arkitekt G.B. Hagen til opgave at tegne vandtårnet.

Tårnet blev opført i kridtsten på en kampestenssokkel samt et enkelt bånd af munkesten over portindgangen, hvor byens våbenskjold fra dengang også er skåret ud i kridtsten.

Inde i tårnet fører en trappe op til en overdækket udsigtsplatform, som ligger over det, der var vandbeholderen. Det var mod entre muligt at komme op i tårnet dengang, og ind imellem er det stadig muligt, når der er åbent i forbindelse med byfester og lignende.

Tårnet er bygget af lokale håndværkere, som kommunen entrerede med, og det var ingeniør Jochimsen fra Store Heddinge, der stod for selve vandanlægget i bygningen.

Den oprindelige by

Ved det oprindelige torv i Middelalderbyen ligger i dag Store Heddinge Bibliotek. Da de stod over for at skulle etablere en tilbygning i 1980 var Stevns Museum tilknyttet og hele området blev undersøgt af arkæologer.

De ældste spor af menneskelig aktivitet netop her stammer helt tilbage fra stenalderen. Der er dog ikke tegn på nogen egentlig beboelse. Man må nøjes med at konstatere, at stenalderfolket har haft deres gang ved mosehullerne, der lå på begges side af Algade, der engang også blev kaldt Mosegade.

Et af de mest interessante fund fra udgravningen i 1980 blev gjort i »vikingetids-jordlaget« - altså et lag fra 11-1200-tallet. Her fandt man en stærk kridtstensblanding i jorden og store tilhuggede kridtstensblokke, som kun kan forklares som kasserede emner til kirkebyggeriet i byen.

Man formoder således, at der, hvor biblioteket ligger i dag, engang var byggeplads for Sankt Katharina Kirke.

Fra arkivmateriale er der også skriftlige efterretninger om, at byskriveren har boet her. Men huset brændte i 1724, og hefter var her landbrug indtil en smed slog sig ned i 1781.

Peter Svendsen, Louisenborg, købte ejendommen i 1828 og opførte den nuværende ejendom i 1830, hvorefter her var privatbolig for en herredsfoged samt flere læger op igennem tiden, indtil godsejer Lind overtog ejendommen.

Kommunen overtog

I 1940 købte kommunen ejendommen, der herefter var kommunekontor indtil det nye rådhus blev bygget i 1970, hvor Store Heddinge Bibliotek rykkede ind og altså fik vokseværk i 1980 og udvidede med en tilbygning.

Ole Christensen og undertegnede kom forbi mange andre kulturhistoriske steder og historier på vores byvandring rundt i Store Heddinge. Men det vil bringe alt for vidt at komme ind på det hele i denne sammenhæng.

Opfordringen her fra skal være: gå en tur i byen og få kulturhistorierne ind under huden. Byrummet er helt åbent - også under corona-nedlukningen.

arrow Byvandringen gennem Hårlev
21. marts 2021 kl. 07:31 Opdateret: kl. 21:48
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk