20. september 2021
De nye boliger i på Agersti i Store Heddinge, er noget af det nyeste boligbyggeri på Stevns. Foto: Erik Nielsen
gallery icon

Se billedserie

De nye boliger i på Agersti i Store Heddinge, er noget af det nyeste boligbyggeri på Stevns. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor tilgang af byggesager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor tilgang af byggesager
Stevns - 24. juli 2021 kl. 10:15
Af Klaus Slavensky

Der er ganske travt med byggeriet over det ganske, danske land - også på Stevns.

arrow Læs også: Afslag på byggeri af tre nye boliger

Den lave rente og coronakrisen har øget lysten til at bygge nyt hus, og specielt sommerhussalget er steget siden Danmark for snart et år siden gik ind i sin første nedlukning,

Men håndværkerne har modsat mange andre ikke siddet derhjemme, og byggemarkederne har længe haft åbent for de professionelle.

Utålmodighed

De seneste års rekordhøje boligpriser og friværdien, er steget markant for mange af landets boligejere, og sammen med udbetalingen af de indefrosne feriepenge og den historisk lave rente, har det givet danskerne ekstra penge mellem hænderne, som ofte betyder renovering af boliger.

- Ja, vi kan mærke et slags "byggeboom", også på Stevns, siger centerchefen for Teknik- og Mljøforvaltningen i Stevns Kommune, Birgitte J.T.K. Nielsen, og fortsætter: - Vi har en lille stigning i de sager der er omfattet af servicemål for sagsbehandlingstider med enfamiliehuse og sommerhuse, men stigningen er ikke voldsom, da vi i forvejen har haft stor tilgang af byggesager i de seneste år i Stevns Kommune. Vi kan dog mærke at sagsbehandlingstiden er stigende, da vi bruger en del mere tid på flere henvendelser fra utålmodige ansøgere, der skal vejledes omkring byggeansøgninger, status på igangværende og også med at færdigmelde afsluttede sager.

Tunge sager

Birgitte J.T.K. Nielsen oplyser, at der bl.a. er et stort sommerhusområde i Strøby Egede, som er overgået til byzone, og det giver mange ansøgninger om statusændring til eller nyopførelse af helårsbeboelse.

- Der er også rigtig mange henvendelser fra ejendomsmæglere. Der er rigtig godt gang i bolighandelen i øjeblikket, og der ses typisk en del ældre lovliggørelsessager som haster med at blive afklaret i forbindelse med salg. De sager er ret problematiske. Dels har der ofte været en årrække hvor det stille og roligt kunne have været bragt i orden, dels er de ikke omfattet af servicemålene, siger han og uddyber:

- En lovliggørelsessag er det samme som en byggesag og følger den sagsgang, der er for almindelige byggesager. Forskellen på den helt almindelige byggesag og lovliggørelsessagen er, at byggeriet der skal godkendes allerede er opført. Sagsforløbet foregår i praksis ved at byggesagsbehandleren anmoder om materiale fra ejendommens ejer, for at kunne sagsbehandle byggeriet. Efter endt sagsbehandling foreligger der en afgørelse som enten betyder at byggeriet er lovligt eller at byggeriet skal "fysisk lovliggøres". Ved fysisk lovliggørelse forstås nedrivning, flytning eller lignende, understreger hun.

Sagsbehandlere knokler

Der har tidligere været utilfredshed med lang sagsbehandling af byggesager i Stevns Kommune, og centerchefen har en forklaring:

- Når vi hjælper en borger der står midt i et salg med en lovliggørelsessager, så tager det tid fra de almindelige ansøgninger og de almindelige byggesager er underlagt servicemål for sagsbehandlingstider. Det giver en skævvridning i håndteringen af ansøgninger, som jeg vil tro at alle landets kommuner lige nu kæmper med, oplyser Birgitte J.T.K. Nielsen og tilføjer:

- Stigende materialepriser og høj beskæftigelse blandt håndværkerne gør også sit til, at vi har fået et stigende antal borgerhenvendelser vedrørende om- og tilbygninger samt nybyggeri. Vi forsøger at følgende med efterspørgslen og knokler for at behandle ansøgninger og henvendelser så hurtigt som muligt. Her er vi også lidt udfordret af, at vi grundet Corona primært har hjemmearbejdspladser, og det kræver noget ekstra af os alle sammen til at få samarbejdet på tværs til at fungere, lyder det fra centerchef Birgitte J.T.K. Nielsen.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk