23. maj 2018
Chefdirigent / Toshiyuki Kamioka er klar til at føre både Copenhagen Phil og publikum igennem  Bruckner og Mozart.  Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Chefdirigent / Toshiyuki Kamioka er klar til at føre både Copenhagen Phil og publikum igennem Bruckner og Mozart. Pressefoto
Foto: Anne Mie Dreves
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor klassisk symfonikoncert i Hårlev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor klassisk symfonikoncert i Hårlev
Stevns - 13. februar 2018 kl. 05:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Copenhagen Phil er i stormvejr. Det seneste halve år har kulturministerens forslag om, at nedskæringer på hele Sjællands Symfoniorkester skal finansiere nødvendige opgraderinger på de jyske - og Fyns - symfoniorkester, hængt som en trussel over symfoniorkesteret: Copenhagen Phil.

arrow Læs også: Stevns får bestyrelsesmedlem i Copenhagen Phil

Alligevel er det igen i år lykkedes Stevns Teaterforening at få en stor koncert til Hårlevhallen.

- Vi er altid repræsenteret på Copenhagen Phils årlige kontaktmøde med arrangører fra hele Sjælland, siger Leif Sinius, der er formand for Stevns Teaterforening:

- Det betyder, at vi er med ved bordet, når de fornemme koncerter bliver udbudt. Men hvis Cph Phil beskæres i den størrelsesorden, der lægges op til, er der ingen til at dække Sjælland og Lolland-Falster med symfonikoncerter. Men lige nu kan vi glæde os over et stort musikalsk besøg igen, siger han.

Copenhagen Phil skriver selv om den kommende koncert i en pressemeddelelse:

»Du er heldigere end Bruckner! Han hørte aldrig en komplet opførelse af sin sjette symfoni. Men nu er chancen der, når Copenhagen Phil og chefdirigent Toshiyuki Kamioka inviterer den kommende generation af talentfulde orkestermusikere med på scenen.«

Bruckners sjette symfoni er det sorte får i flokken. Ikke så populær som mange af sine søskende, selv om Bruckner mente, at symfonien var hans modigste, da den var færdig i 1881. Men verden - og i særdeleshed Wien - var ikke parat til hans lange vej fra den første musikalske idé til det store klimaks. Komponisten nåede kun at høre to satser - den første, samlede opførelse fandt sted fire år efter Bruckners død, da Mahler tog den op.

Bruckner var 57 år, da han skrev sin sjette symfoni.

Mozart var til gengæld bare 18 år, da han komponerede sin 29. af slagsen - og som kontrast til Bruckners gigantiske orkester brugte Mozart det forhåndenværende orkester hos ærkebiskoppen i Salzburg: nogle få strygere og kun fire blæsere. Til gengæld udnytter han som sædvanlig ressourcerne med overskud og opfindsomhed og skaber et lille, perfekt univers af stor kammermusik.

Koncerten indledes med 4'33 Phil - orkesterets minikoncertformat, hvor publikum kommer helt tæt på orkestrets musikere.

Projektet 4'33 Phil er inspireret af John Cages kendte værk: 4'33, der på overraskende vis består af absolut ingen toner og musik, men derimod består af de lyde, der end måtte opstå i værkets fire minutter og 33 sekunder.

I det nye samarbejde mellem Copenhagen Phil og forlaget Edition·S holdes fast i denne varighed og ikke mindst i elementet af overraskelse, når publikum til udvalgte Copenhagen Phil-koncerter præsenteres for et helt nykomponeret værk, hvor en ung komponist portrætterer en enkelt musiker fra orkesteret, som opfører det nye værk.

Copenhagen Phil spiller »Mægtige Bruckner«

Torsdag 22. februar 2018 kl. 19.30 i Hårlevhallen

Fælleskoncert med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

Chefdirigent / Toshiyuki Kamioka

Billetter: 150 kr. Unge under 25: 60 kr.

Se mere på www.stevns-teater.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk