10. juli 2020
Ideen om et udsatteråd fik luft under vingerne på et velbesøgt møde på Café Stevnen i september sidste år. Herfra ses aftenens dirigent Karen Secher, Café Stevnens daglige leder Rikke Ackermann, kommunalpolitiker Sejer Folke (EL) og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen. Foto: Henrik Fisker
Ideen om et udsatteråd fik luft under vingerne på et velbesøgt møde på Café Stevnen i september sidste år. Herfra ses aftenens dirigent Karen Secher, Café Stevnens daglige leder Rikke Ackermann, kommunalpolitiker Sejer Folke (EL) og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stevns har fået et udsatteråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stevns har fået et udsatteråd
Stevns - 01. april 2019 kl. 12:52
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De socialt udsatte borgere i Stevns Kommune får nu deres eget råd, der kan udtale sig om egne forhold på samme måde, som det kendes i Ældrerådet og Ungerådet.

Udsatterådet blev officielt nedsat på Kommunalbestyrelsens møde torsdag aften. Sagen blev præsenteret af udvalgsformand Henning Urban Dam Nielsen (S), der udtrykte »meget stor ros« til den gruppe af borgere, der havde taget initiativ til et udsatteråd.

- Vi har nu haft nogle møder med dem om forventningerne til et råd, og det er resulteret i det gode, fælles kompromis. Jeg håber meget, at en enig kommunalbestyrelse kan bakke op om det, som vi nået frem til, sagde han.

Og det kunne alle tilstedeværende politikere i salen. Ellen Knudsen (K) slog fast, at målgruppen for arbejdet i Udsatterådet fortjener større opmærksomhed, mens Sejer Folke (EL) kaldte samarbejdet mellem initiativtagerne og kommunen for »eksemplarisk«. Mogens Haugaard (Nyt Stevns ) bød Udsatterådet »utroligt velkommen«.

- Der er grund til at minde om, at socialt udsatte lever 15 år kortere end socialt velstillede, påpegede han.

Ideen til et udsatteråd fik luft under vingerne på et velbesøgt møde på Café Stevnen i september sidste år. En initiativgruppe havde bl.a. inviteret landsformand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen, der kom med et velformuleret oplæg til debat. På mødet deltog en række kommunalpolitikere, og det var denne lejlighed, at Henning Urban Dam Nielsen gav politisk tilsagn om vilje til at oprette et udsatteråd på Stevns.

Dialogen skal styrkes
Udsatterådet skal arbejde for at styrke indsatser for socialt udsatte i kommunen. Rådet får fokus på borgere, som midlertidigt mangler kompetencer til at klare tilværelsen, men det er kompetencer, som de kan opnå igen. Det kan være udfordringer så som alkohol- og stofmisbrug, hjemløshed, prostitution, fysisk og psykisk vold, diagnoser inden for socialpsykiatrien, herunder PTSD, manglende sociale kompetencer eller i forhold til det at være forælder, fastslår borgmester Anette Mortensen (V) i en pressemeddelelse.

- Med det nye udsatteråd får vi skabt en ramme, der styrker dialogen mellem udsatte borgere og Stevns Kommune. Rådet vil i kraft af sin viden kunne rådgive Kommunalbestyrelsen i sager på området, og det vil i højere grad give udsatte borgere en stemme i forhold til kommunens arbejde. Det vil styrke vores indsats for socialt udsatte i kommunen, siger hun.

Rådet vil blive sammensat af: tre udsatte borgere, to kommunale politikere, én repræsentant for Cafe Stevnen, én repræsentant for Mænds Mødesteder, lederen af Socialpsykiatrisk Værested i Stevns Kommune og én repræsentant for Foreningen Sind.

Nu skal posterne fordeles. De to kommunale politikere indstilles af udvalgene Social og Sundhed (SSU) og Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme (AET). Cafe Stevnen, Mænds Mødesteder og Socialpsykiatrisk Værested indstiller de tre udsatte borgere til rådet.

Stevns Kommune forventer, at rådet kan holde sit konstituerende møde inden sommerferien.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk