26. april 2019
Det bliver med brygmester Thomas Schøn fra Bad Luck Brewing Company at der på ny kommer en lokalt forankret øl ud af hanerne på bryggeriet, der ligger i den gamle løgfabrik i Varpelev. Arkivfoto
Det bliver med brygmester Thomas Schøn fra Bad Luck Brewing Company at der på ny kommer en lokalt forankret øl ud af hanerne på bryggeriet, der ligger i den gamle løgfabrik i Varpelev. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stevns får på ny sin egen øl: Seks virksomheder bag nyt selskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stevns får på ny sin egen øl: Seks virksomheder bag nyt selskab
Stevns - 08. april 2019 kl. 12:55
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stevns Andelsbryggeri ser nu dagens lys og åbner for hanerne med lancerering af tre håndbryggede øl i starten af maj. Det sker i lokaliteterne for Stevns Bryghus, som gik konkurs sidste år, og det er brygmesteren her fra, der med sit selskab og sammen med fem andre anpartshavere nu har stiftet Stevns Andelsbryggeri ApS.

arrow Læs også: Konkursramt øl-brand fra Stevns fortsætter på værtshus i Køge

Stevns Andelsbryggeri er således startet af seks lokale virksomheder: Livsnyder & Bonderøv, Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov, Traktørstedet Højeruplund, Rødvig Kro & Badehotel, Bad Luck Brewing Company og Dixi.Media.

- Vi var flere, der gik sammen og kontaktede Thomas Schøn fra Bad Luck Brewing Company, da vi mente, at der var basis for en lokalt brygget øl. De lokale spisesteder har således efterspurgt en lokalt brand, forklarer Lars Eldrup, der selv er manden bag Dixi.Media, som altså også er én af de seks anpartshavere, som ejer hver en sjettedel af Stevns Andelsbryggeri ApS.

Hvor mange øl planlægger i at producere og hvor bredt skal de distribueres?

- Det er helt klart ambitionen, at vi vil forsøge at komme så langt ud som muligt med vores øl. Vi tænker stort, og så vil vi bruge brygget som en løftestang for at promovere vores smukke Stevns. Vi vil sprede den gode fortælling via øllet, hvilket kan komme os alle sammen til gode, siger Lars Eldrup til DAGBLADET.

Og det er da også lige i det unikke og fantastiske landskab på Stevns, at det nye bryggeri, Stevns Andelsbryggeri Aps, er igang med at brygge velsmagende kvalitetsøl med smag af den rå stevnske natur.

Den gamle løgfabrik i Varpelev er således stadig rammerne for den lokale øl-produktion. Det er andelsbryggeriets formål, at tilbyde lokalproduceret kvalitetsøl, håndbrygget af gode råvarer, og med kærlighed til øl og til Stevns.

Bryggeriet lægger ud med tre slags øl; en frokostpilsner på 3,8 procent, en Brown Ale på 5,0 procent og en hvedeøl på 5,2 procent.

De tre bryg kommer i 33 centiliters flasker, der kendes som »den lille buttede«, der i 70erne gjorde Faxe Fad til hvermandseje. Således kan man vel også sige, at det nærmest er et »lokalt forankret flaskedesign«, som den nye øl fra Stevns skal lanceres i.

- Vi tænker det er et godt valg, da vi gerne vil skille os lidt ud i forhold til almindelige ølflasker, lyder det fra Lars Eldrup.

Jens Hansen fra Livsnyder & Bonderøv er endnu mere direkte i sin beskrivelse af valget af flaske.

- Vi elsker den lille buttede flaske, og nogen vil sågar sige, at flasken ligner mig« lyder det fra Jens Hansen.

Den til tider hårde vind, det barske hav og den stridbare natur er noget af det tætteste vi kommer på naturens rå urkraft i Danmark. Stevns består af en masse naturskønne steder, vidunderlige landsbyer og en dejlig købstad. Alt det ønsker Stevns Andelsbryggeri at hælde på flaske til glæde for øl-entutiaster over hele landet.

- Vi er stolte af, at vi som restauratører er med til at skabe rigtig gode øl med et skarpt stevnsk præg. Vi glæder os meget til at servere dem for gæsterne på vores restauranter«, udtaler Karl Peter Andersen fra Traktørstedet Højeruplund i den pressemeddelelse, der blev sendt på gaden søndag aften.

Andelsbryggeriets logo består af en unik tegning af Stevns Fyr, som Stevns Lokalarkiv har stillet til rådighed for bryggeriet.

- Stevns Fyr« er en perle på Stevns og samtidig er det et symbol på, at vi ser samarbejdet mellem de seks virksomheder som et fyrtårn for fremtidens udvikling af vores lokalsamfund. Vi har ambitioner om at bidrage til at gøre en forskel for Stevns, og håber vores lokale øl og lokal opbakning kan gøre en forskel, lyder det fra Kathrine Hendriksen, som står bag Rødvig Kro & Badehotel.

Stevns Andelsbryggeri holder lanceringsreception lørdag 4. maj klokken 10-13 i Tinghuset i Store Heddinge. Her vil der blive serveret smagsprøver af de tre øl, og det vil være muligt at købe de nye øl med hjem.

Man kan få mere information om Stevns Andelsbryggeri på bryggeriets hjemmeside stevnsandelsbryggeri.dk eller på Facebook, hvor man også er repræsenteret.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk