19. september 2019
Den kommende borgmester Anette Mortensen (V) - her fotograferet på valgnatten, da forhandlingerne i den blå blok var slut - er nu klar med konstitueringen. Foto: Kenn Thomsen
Den kommende borgmester Anette Mortensen (V) - her fotograferet på valgnatten, da forhandlingerne i den blå blok var slut - er nu klar med konstitueringen. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stevns får fem politiske udvalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stevns får fem politiske udvalg
Opdateret 28. november 2017 kl. 14:06
Stevns - 28. november 2017 kl. 13:56
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sent mandag aften faldt den politiske udvalgsstruktur for de næste fire år på plads. Kommunalbestyrelsen får i den kommende valgperiode fem politiske udvalg - det er ét mere end i dag og ét mere end bevilget i budgettet for 2018, som blev vedtaget af et bredt flertal for halvanden måned siden. Udvidelsen kræver derfor en ændring af styrelsesvedtægten, når den afgående kommunalbestyrelse træder sammen torsdag aften, skriver DAGBLADET Stevns tirsdag.

arrow Læs også: Flertallet tager alle formandsposter

Nyskabelserne er en deling af Plan- og Teknikudvalget (PTU) samt oprettelsen af et nyt udvalg for arbejdsmarked, erhverv og turisme. Til gengæld nedlægges det nuværende Natur-, Fritids- og Kulturudvalg (NFK), og opgaverne fordeles på de øvrige udvalg.

Mens Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget fortsætter omtrent uændret fra i dag, kommer der fremover et særligt Plan- og Ejendomsudvalg med politisk tilsyn med de kommunale ejendomme. Det sker efter ønske fra Dansk Folkeparti, der selv sætter sig på formandsposten. Resterne af PTU samt de fleste af NFK's opgaver lægges over i det nye Teknik-, Miljø- og Fritidsudvalg, mens erhverv og turisme flyttes fra NFK til det nye Arbejdsmarkeds-, Erhverv- og Turismeudvalg.

- Arbejdsmarkedet har haltet lidt i den nuværende struktur, hvor det hører under Økonomiudvalget. Det retter vi nu op på ved at gøre det til et selvstændigt udvalg, siger kommende borgmester Anette Mortensen (V).

Kultur og fritid deles
En af konsekvenserne af den nye udvalgsstruktur er, at kultur og fritid placeres i hver sit udvalg. Det betyder, at foreninger fremover skal søge om lokaletilskud i det nye Teknik-, Miljø- og Fritidsudvalg, men hvis de søger økonomisk tilskud til en kulturel aktivitet, er det udvalget for Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, der skal tage sig af ansøgningen.

- Idrætshaller, besøgscenter og Aktiv Sommer hænger ikke nødvendigvis sammen i min verden, men det gør kultur og turisme til gengæld. Derfor har vi valgt denne model - også for at sikre en nogenlunde ligelig fordeling af arbejdsopgaver mellem udvalgene, siger Anette Mortensen.

En anden konsekvens af den nye udvalgsstruktur er, at Bevillingsnævnet nedlægges, og ansøgninger om alkoholbevillinger behandles direkte af udvalget for Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme.

- Det er en forbedring for borgerne, for mens Bevillingsnævnet kun mødes hvert kvartal, er der udvalgsmøde hver måned. Det giver en kortere sagsbehandlingstid, siger den kommende borgmester.

arrow Her er de nye politiske udvalg på Stevns
28. november 2017 kl. 14:02 Opdateret: kl. 13:25
arrow De personlige stemmetal ved valget
23. november 2017 kl. 13:49 Opdateret: kl. 12:56
arrow Fintælling ændrede ikke valget
23. november 2017 kl. 12:51 Opdateret: kl. 12:57

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk