25. oktober 2020
Fra uge 44 bliver det muligt at blive coronatestet lokalt på Stevns. Foto: Jens Wollesen
Fra uge 44 bliver det muligt at blive coronatestet lokalt på Stevns. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stevns åbner testcenter for corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stevns åbner testcenter for corona
Stevns - 13. oktober 2020 kl. 13:16
Af Henrik Fisker

Fra uge 44 - nærmere bestemt tirsdag 28. oktober - vil det være muligt at få taget en coronatest lokalt på Stevns. Det sker, når Stevns Kommune åbner en teststation på Stevnshøj i Store Heddinge.

Kommunen oplyser, at den på det seneste fået flere henvendelser med ønsker om at kunne blive testet for corona lokalt på Stevns.

- Det har vi lyttet til, så nu bliver det muligt fra uge 44. Nogle gange kan det godt betale sig at række en finger i vejret og fremsætte et ønske, siger borgmester Anette Mortensen.

Henvendelserne fra borgerne er kommet på kommunens Facebook-side.

- Derfor tog vi en snak med Region Sjælland om mulighederne. Det så de positivt på, og derfor er jeg glad for, at vi så hurtigt har kunnet stable en lokal løsning på benene, så alle stevnsboerne ikke skal til Næstved, Roskilde eller København, hvor der er flest tider at få, siger borgmesteren.

Det lokale 'testcenter' får til huse på Stevnshøj i Store Heddinge, hvor kommunen har et lokale, som lever op til de krav om bl.a. hygiejne, ind- og udgange mv., der skal overholdes for at kunne afvikle testen på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde.

Testlokalet ligger på Stevnshøjvej 99 og åbner tirsdag den 27. oktober. I uge 44-46 har testcentret åbent om tirsdagen og fra uge 47 både tirsdage og torsdage. Testcentret har åbent kl. 10-15.

Sådan bestiller du tid til test:

Gå ind på coronaproever.dk (fra uge 43)

Vælg adressen 'Stevnshøjvej 99'

Vælg den tid, du gerne vil testes

Testfaciliteterne på Stevns er for de borgere, som ikke har symptomer på covid-19 (det såkaldte samfundsspor). Har du symptomer på sygdommen, så tal med din læge om, hvor du skal testes, lyder det fra Stevns Kommune.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk