5. april 2020
Der var trængsel foran Stevns Fyr lørdag eftermiddag. Foto: Dan Christensen, Stevns Fyrcenters Venner
gallery icon

Se billedserie

Der var trængsel foran Stevns Fyr lørdag eftermiddag. Foto: Dan Christensen, Stevns Fyrcenters Venner
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stevns Fyrcenter lukker efter for mange gæster i lørdags

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stevns Fyrcenter lukker efter for mange gæster i lørdags
Stevns - 23. marts 2020 kl. 13:05
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det fine forårsvejr fik i lørdags et stort antal mennesker til at strømme til Stevns Fyrcenter - ikke mindst for at nyde udsigten over Østersøen, hvor der lige nu er mulighed for at studere det store træk af rovfugle på vej til deres sommerresidens under nordligere himmelstrøg.

Men de mange mennesker ved fyret blev hurtigt til en overskridelse af forsamlingsforbuddet på blot 10 personer. Det fik lørdag aften Stevns Kommune til at lukke hele Fyrcentret ned.

- Vi fik i løbet af dagen nogle henvendelser om, at der dagen igennem havde været rigtigt mange mennesker forsamlet ude ved Fyret, og da vi modtog flere billeder, der viste, hvor tæt de havde stået, traf vi beslutningen om en nedlukning. Vi følger som kommune naturligvis myndighedernes anvisninger, og derfor var vi nødt til at låse porten af. Det er ærgerligt, for hvis blot folk havde spredt sig ud over hele det store areal, havde der været plads nok til alle, siger centerchef Annette Kjær fra Stevns Kommune.

Hun peger på, at adgangen til Fyret og udstillingslokalet allerede har været spærret i halvanden uge efter statsministerens melding om, at kulturinstitutioner skulle lukke. Hertil kommer de skilte om at give plads til andre, som kommunen af egen drift har sat op ved Fyrcentret.

Porten til Fyrcentret er således låst indtil videre, men Annette Kjær oplyser, at der indtil videre stadig vil være adgang til området via Trampestien.

Hun forbeholder sig dog ret til, at lågerne kan blive låst af, hvis strømmen af mennesker på samme område fortsætter.

- Vi har nu modtaget et nyt skilt fra Rigspolitiet, og det er mangfoldiggjort og ved at blive sat op på alle centrale steder i kommunen, hvor folk færdes. I alt har vi printet 150 skilte, som anviser, at der højst må være 10 personer forsamlet, og at man skal holde afstand. Det bliver bl.a. hængt op i Holtug Kridtbrud, Højeruplund, Solgårdsparken, Boesdal Kalkbrud, Bøgeskovhavn, Hårlev Byskov, Lund Havn, Rødvig Havn og strand samt Vejs Ende, siger hun.

Trængsel i Højeruplund
Men det er ikke kun Stevns Fyrcenter, som folk strømmede til i lørdags. Når det kun er her, at kommunen har spærret af, skyldes det, at der er et hegn rundt om området, så det rent fysisk kan lade sig gøre.

I Højeruplund var der weekenden fyldt på parkeringspladsen. Formand for Selskabet Højeruplund Jens Carl Jørgensen oplyser, at der lørdag blev talt 400 biler dagen igennem, mens tallet søndag nåede 296. Det er mange årstiden taget i betragtning.

- Det er ikke i sig selv et problem med mange biler, hvis ikke alle stiger ind og ud samtidig. Derfor er der ingen ide i at lukke parkeringspladsen, for så vil bilerne blot blive parkeret ned gennem Højerup Bygade, og det gør kun situationen værre. Men der var helt klart for mange mennesker på én gang lørdag i den gamle kirke, som vi holder åben i weekenden. Derfor satte vi søndag en mand til at holde folk tilbage, så der kun blev lukket et lille antal mennesker ind ad gangen - og han opfordrede i øvrigt gæsterne til at sprede sig ud i hele området. Tilsvarende har vi bedt folk på parkeringspladsen vise hensyn og ikke stå for tæt på hinanden, når de skulle ind og ud af deres biler, siger Jens Carl Jørgensen.

Den gamle kirke er lukket på hverdage, men vil efter planen igen være åben næste weekend, med mindre der kommer nye restriktioner i løbet af ugen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk