Spritbilist blev stoppet i Strøby

<p>Søndag kl. 19.52 sigtede og anholdt politiet en 55-årig mand fra Bjæverskov for spirituskørsel, der kom kørende i en personbil på Klippingevej i Strøby. En alkometertest viste, at han havde indtaget for meget alkohol, så hans promille var over det tilladte. Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Når resultatet af blodprøven kommer, vil den 55-årige høre mere fra politiet.</p>