19. september 2019
GasOrleans med Michael Carøe som vokal - i Snurretoppen tirsdag 10. september.
gallery icon

Se billedserie

GasOrleans med Michael Carøe som vokal - i Snurretoppen tirsdag 10. september.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spilledåsen fejrer jubilæum og håber på et lunt efterår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spilledåsen fejrer jubilæum og håber på et lunt efterår
Stevns - 18. august 2019 kl. 09:03
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Smilene var atter fremme, da dele af Kulturforeningen Spilledåsens bestyrelse i denne uge præsenterede efterårets koncertprogram på et pressemøde. Efter flere sæsoner med økonomiske problemer var der atter lidt blå himmel at skimte - selv om regnen helt bogstaveligt trommede ned på Café Algades terrassetag.

- Vi har præsteret at melde udsolgt til fire ud af fem koncerter i foråret, og det er godt et stykke tid siden, at vi sidst har oplevet det, sagde en glad næstformand Rolf Persson.

I år er det 25 år siden, at Spilledåsen så dagens lys som en selvstændig forening efter, at Snurretoppen i de første år efter etableringen af kulturhuset selv arrangerede koncerter. Jubilæet markeres ved efterårets første koncert, der finder sted tirsdag 10. september. Her bliver der en reception i Snurretoppen fra kl. 18.30, og kl. 20 blændes der op for et arrangement, som Spilledåsen selv beskriver som lidt af en lækkerbidsken for publikum.

- Vi har fået en aftale i stand med Michael Carøe, der kommer med et 14 mand stort orkester og spiller New Orleans-toner. Men musikken denne aften bliver et overflødighedshorn af de kendte og elskede sange fra Gasolin' og Kim Larsen, som dermed får en musikalsk gumbo. Vi glæder os til at opleve Nanna, Blafferen, Spillemanden, Alla-Tin-Gala og alle de andre ørehængere i New Orleans-style, siger Rolf Persson.

Jazz-stilen fortsætter på Harmonien med den svenske sekstet: Second Line Jazzband, og siden bliver der genhør med veteranerne fra Burnin Red Ivanhoe, der flere gange tidligere har optrådt i Spilledåsen. Der skrues op for volumen, når Mike Trump spiller gedigen rock'n'roll - og da han har annonceret koncerten på sin hjemmeside, er de første billetter allerede solgt. Endelig følger Spilledåsen traditionen og har atter hyret et helt big band til julemåneden - Roger Berg Big Band & Rogers' Sisters sørger for, at scenen i Snurretoppen bliver fyldt helt ud.

Billetterne til efterårets koncerter sættes til salg fra denne weekend via hjemmesiden: www.spilledaasen-stevns.dk. Løssalg til de enkelte koncerter sker også via billettelefonen på 30 57 19 99 torsdag og søndag kl. 16-19.30 eller via Kontorcentret i Store Heddinge og Staxen Boghandel i Hårlev. Et medlemskab af Spilledåsen koster 50 kroner for et år og giver 25 kroners rabat på billetprisen.

Se billedeserien igennem og bliv klogere på, hvem det er, der skal spille i Spilldåsen i efteråret.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i DAGBLADET Køge lørdag 17. august.

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk