10. december 2018
Sognepræst Anette Seifert har altid haft hund - den seneste er Luther på knap fire år, opkaldt efter en kendt kirkereformator. Foto: Henrik Fisker
Sognepræst Anette Seifert har altid haft hund - den seneste er Luther på knap fire år, opkaldt efter en kendt kirkereformator. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spejderpigen fra Haslev fik embede som præst i Hårlev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spejderpigen fra Haslev fik embede som præst i Hårlev
Stevns - 21. september 2018 kl. 06:31
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Præsten i Hårlev og Varpelev går ikke af vejen for en god historie. Så når hun nu skal i avisen i anledning af sit 25 års-jubilæum, kan hun lige så godt fortælle om dengang, da hun skulle til ansættelsessamtale i Hårlev.

- Vi var 32 ansøgere til stillingen - det var dengang, at der var mange ledige præster. Jeg var indkaldt til samtale, og lige inden, at jeg gik ind, fik jeg den ide at fortælle om dengang i midten af tresserne, da jeg var med til at indvie spejderhytten på Vinkelvej i Hårlev. Jeg var KFUK-spejder i Haslev og spillede i deres orkester. Vi var bestilt til at gå tattoo ved indvielsen af spejderhytten - og det fortalte jeg om til ansættelsessamtalen. Jeg tror bestemt, at det var med til at bane vej for, at jeg fik stillingen, beretter Anette Seifert her 25 år senere.

På dette tidspunkt - i 1993 - havde hun allerede været uddannet teolog i 10 år. Efter embedseksamen arbejdede hun et år i Præsteforeningen, inden hun fik ansættelse som først og hjælpepræst og siden sognepræst i Høje Taastrup. Det blev i alt til syv et halvt år, inden hun fik embedet i Hårlev og Varpelev sogne. Et bysogn og et landsogn tæt på hinanden med hver sin identitet og selvbevidsthed, men med en høj grad af samarbejde.

I de senere år er Anette Seiferts arbejdsgang blevet ændret - og hun er godt tilfreds.

- Før i tiden holdt jeg gudstjeneste hver søndag i begge mine kirker. I dag siger vi, at på almindelige søndage er det nok at holde gudstjeneste i den ene af de to kirker. Til gengæld har vi udvidet paletten med flere hverdagsgudstjenester og tilbud om arrangementer, når det passer folk at komme.

- Desuden har vi indført et samarbejde mellem præsterne, hvor vi arbejder i teams. Hårlev og Varpelev er i team med Enderslev-Vråby- Himlingøje samt Strøby-Valløby-Store Tårnby. Vi lægger kræfterne sammen om nye tiltag, mens sognebørnene skal vænne sig til, at de nogle gange skal køre ud af deres eget sogn. Arbejdsmiljømæssigt betyder samarbejdet alverden for præsterne, som ikke betragter hinanden som konkurrenter, men som kolleger. Det er rart, konkluderer den jubilerende sognepræst.

Menighedsrådene for Hårlev og Varpelev sogne holder reception for Anette Seifert i Hårlev Kirkes våbenhus i forlængelse af gudstjenesten søndag 23. september kl. 10.15.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i DAGBLADET Køge torsdag 20. september.

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk