8. december 2019
Vejret var upåklageligt og sommervarmt ved årets første Store Heddinge by Night. Om det bliver lige så fint fredag aften, kræver tilsyneladende en helgardering af vejrudsigten. Foto: Erik Nielsen
Vejret var upåklageligt og sommervarmt ved årets første Store Heddinge by Night. Om det bliver lige så fint fredag aften, kræver tilsyneladende en helgardering af vejrudsigten. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sommerens anden aftenfest er på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommerens anden aftenfest er på vej
Stevns - 08. august 2019 kl. 13:30
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sommerferien lakker mod enden, og på mandag møder børnene atter i skole efter seks ugers frihed. Det er for mange en anledning til at mødes og hilse på hinanden igen og markere, at hverdagen så småt er ved at indfinde sig.

Muligheden foreligger fredag aften, når Store Heddinge Borger- og Handelsstandsforening afvikler sommerens andet by night-arrangement. Meget passende fandt det første sted fredag 28. juni - samme dag, som skolebørnene gik på ferie.

Den aften skinnede solen nærmest fra en skyfri himmel, og rigtigt mange mennesker fejrede sommeren ved at hygge sig i byens gader. Om vejret bliver lige så godt denne gang, synes lidt tvivlsomt. Arrangørerne skriver i deres annonce, at de »tager forbehold for vejret«, og det er sikkert en god ide, da meteorologerne i skrivende stund forudser, at en front med regn og blæst og muligvis torden vil trække ind over landet fra vest. Men forhåbentlig når den først de østlige egne sidst på aftenen.

Inden da kan man lytte til Hitfingers, der spiller musik fra flere generationer på Nytorv. Samme sted kan man studere såvel biler som motorcykler - sidstnævnte fra den lokale klub; Runnin'free. På Tinghuset demonstrerer Rødvig G&I, hvad e-sport også kan være.

Går man hen ad Algade, kan man både møde flere politiske partier og arbejdende kunstnere - og begge steder er der mulighed for at få sig en god snak. Stevnstoget demonstrerer en særlig variant af deres modeljernbane. I Snurretoppen er den normale biograffilm taget af plakaten, og i stedet er alle velkomne til at sætte sig til rette i stolesæderne og se videoklip fra Stevns Web-tv.

For børnene er der hele to hoppeborge - og som noget nyt kan forældrene købe en børnebillet til 50 kroner, der giver adgang til overraskelser og godter i byens butikker. Billetten sælges i Kontorcentret.

Ingen behøver at sulte eller tørste, da byen denne aften vil være fyldt af tilbud om både vådt og tørt i forskellige prisklasser.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk