12. april 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solgårdsparken kan fejre jubilæum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solgårdsparken kan fejre jubilæum
Stevns - 04. april 2021 kl. 14:49

Strøby Egede: Nu kan vi glæde os over at sommeren er på vej, og at Danmark lukker mere op. Det giver mulighed for at større grupper igen kan være sammen i Solgårdsparken.

arrow Læs også: Strøby Egede: Åndehul med en 100 år lang historie - tiltrækker gæster fra nær og fjern

Solgårdsfolderen 2021 er sat i trykken og vil snart blive husstandsomdelt i Strøby Egede og sendt til øvrige medlemmer. Det er i år 100 år siden parken blev påbegyndt. Det vil man forsøge at fejre i løbet af året, hvor støtteforeningen ikke har planlagt musikaftener eller andre arrangementer, på grund af usikkerheden med hvor mange det bliver tilladt at samles.

Men parkens støtteforening har reserveret onsdag 21. juli til en musikaften med Hitfingers, hvor man vil fejre den runde jubilæum, og til den tid, hvis det bliver muligt, så vil arrangementet blive annoncere i god tid.

Der er mange nye tilflyttere i Strøby Egede. Til dem har støtteforeningen fremstillet en lille folder med orientering om Solgårdsparken. Når den er trykt vil den blive omdelt i visse områder i Strøby Egede, men kan også læses i udhængsskabene ved Rema 1000. Begge foldere kan også ses på Solgårdsparkens hjemmeside.

Økonomien i foreningen er hårdt belastet af, at der ikke har været indtægter fra arrangementer i 2020, så man håber på, at der kommer mange nye medlemmer, hvor det beskedne medlemskontingent på 100 kroner går til parkens forskønnelse.

Onsdagsholdet
Det er det flittige onsdagshold, som står for parkens vedligeholdelse, men de frivilliges arbejde har ligget underdrejet på grund af corona.

Som alle andre har de savnet arbejdet, og det sociale samvær. Men nu hvor foreninger må være 25 samlet udendørs, er der igen gang i vedligeholdelse af parken.

Vinteren har sat sit præg på parken, så lige nu er arbejdet koncentreret om at rydde op efter træfældninger, fjerne nedfaldne grene og buskrydning. Muldvarpene har desuden været hårde ved parkens grønne områder, så her er bekæmpelse sat i værk og i botanisk have er der gang i omplantning og nyplantning.

Der holdes også et vågent øje med den nye sø der er under projektering ud mod Stevnsvej.

- Hvis nogen kan afse et par timer onsdag formiddag er de særdeles velkomne på holdet, siger Carl Olle Pedersen, der er formand for Solgrådsparkens Støtteforening.

Man skal blot kigge ned til spejderhytten for enden af Strandparksvej og hør nærmere om arbejdet. De er der hver onsdag fra klokken ni og slutter arbejdsdagen klokken 12 med en frokost.

Arbejdet gennemføres for tiden udendørs og med behørig afstand.

- Det er romantisk, særdeles populært og også tilladt, at holde forlovelsesfester eller bryllupper i Prins Paris Tempel, også uden at leje pavillonerne, men husk at mange andre også nyder at gå i parken, og for dem er det ikke altid et kønt syn at komme forbi Prins Paris Tempel kort efter festelighederne er slut, hvis der ikke er ryddet op, siger Carl Olle Pedersen.

Han opfordrer derfor til at få ryddet op med det samme.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk