23. juni 2018
Karsten Visby (tv.) og Bjarne Hendrichsen glæder sig over stigende billetsalg siden nytår samt 10-12 nye frivillige i Snurretoppens arbejdsgruppe. Foto: Henrik Fisker
Karsten Visby (tv.) og Bjarne Hendrichsen glæder sig over stigende billetsalg siden nytår samt 10-12 nye frivillige i Snurretoppens arbejdsgruppe. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Snurretoppen klarer skærene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Snurretoppen klarer skærene
Stevns - 07. april 2018 kl. 07:12
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DAGBLADET Stevns har gennem nogen tid haft en aftale om et interview med ledelsen af Snurretoppens arbejdsgruppe for at få et billede af, hvordan rigets tilstand på det frivillige mødested ser ud. Hvis nogen i den anledning havde forventet alvorlige mislyde, kan de godt tro om igen.

Der er nu gået et år, siden Bjarne Hendrichsen overtog formandsstolen i Snurretoppen efter Kurt Jacobsen, der efter mange års indsats ønskede at blive afløst. I netop det år, der er gået, melder biograferne over hele landet om sløje besøgstal, og oven i dette åbnede Nordisk Film i maj sidste år sin nye biograf med hele seks sale i Køge. Det har betydet, at den nærmeste nabo mod nord nu abonnerer på de fleste danmarkspremierer - i modsætning til Snurretoppen, der oftest først får de nye film to-tre uger senere.

Men det er svært at spore pessimismen hos Bjarne Hendrichsen og Karsten Visby, der er to af de aktive i Snurretoppens arbejdsgruppe, og som gerne stiller op for at svare på spørgsmål.

- I 2017 har vi solgt omkring 7000 biografbilletter, som har indbragt os godt 450.000 kroner. Det var lige præcis nok til at få biografen til at løbe rundt. Men det er omkring 1000 billetter under niveauet i 2016. Årsagen er simpelthen, at 2017 var et sløjt år for hele branchen. Vi mangler de store kassesucceser, som trækker folk af huse, og det siger måske noget om standarden, at årets bedste sælgende danske film sidste år blev En frygtelig kvinde, siger Karsten Visby.

Salget af billetter fra Christian Tafdrups film er dog allerede overgået af Ole Bornedals aktuelle film om John Mogensen: Så længe jeg lever.

- Billetsalget de første tre måneder af 2018 tegner fornuftigt, og vi forventer, at vi mindst når op på samme niveau som i 2016, siger Karsten Visby.

Bjarne Hendrichsen tilføjer, at Snurretoppen foreløbig ikke kan aflæse på billetsalget, at der er kommet en ny og større biograf i Køge.

- De kan tage alle de danmarkspremierer, som de vil, og spille dem så længe, de vil. Det kan vi ikke, men vi oplever, at folk på Stevns godt kan vente, til filmen kommer i Snurretoppen. Men vi har også bemærket, at selv om Køge nu har fået seks biografsale, så er der langt mellem de smalle film. Det er en fordel for os, for vi tager faktisk engang imellem nogle af smalle titler ind, og dermed har vi et særligt tilbud, som man ikke finder så mange andre steder uden for København og Aarhus, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk