22. oktober 2020
Naturvejleder og biolog Vicky Knudsen fra TV2-programmet »Vores Vilde Vej« havde også fundet vej til det unikke projekt med at skabe en bæredygtig landsby på Stevns. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Naturvejleder og biolog Vicky Knudsen fra TV2-programmet »Vores Vilde Vej« havde også fundet vej til det unikke projekt med at skabe en bæredygtig landsby på Stevns. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Snoren til en bæredygtig landsby på Stevns blev klippet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Snoren til en bæredygtig landsby på Stevns blev klippet
Stevns - 28. august 2019 kl. 16:57

Udstykkerparret, Käte Magdalene Gjørup og Anker Nielsen, beskrev ved en seance, hvordan landsbyen Marens Minde anlægges omkring et hyggeligt gadekær, i ly af et gammelt markdige, med æbletræer og andre hjemmehørende arter.

Arterne bliver spredt ud over området, og med direkte adgang til en stor eng, der anlægges med mange forskellige biotoper inspireret fra kysten og Tryggevælde Ådal.

Parret har en ambition om, at æstetik, bæredygtighed og gode naturoplevelser skal gå hånd i hånd i Nicolinelund. Derfor blev de omkring 75 besøgende i lørdags mødt af lokalformanden for Danmarks Naturfredningsforening, Michael Løvendal Kruse, der holdt åbningstale og sammen med den prisvindende landskabsarkitekt Charlotte Skibsted klippede den røde snor til Marens Minde.

- Vi anlægger de nye landsbyer efter landskabets udformning. Det er med til at skabe en naturlig balance og et smukt, organisk udtryk, fortalte Charlotte Skibsted.

Michael Løvendal Kruse kunne fortælle, at menneskeheden i øjeblikket er i gang med at udrydde ligeså mange dyrearter, som blev udryddet under den såkaldte femte masseuddøen for 66 millioner år siden, hvor blandt andet dinosaurerne blev udryddet.

- Det er vores pligt, som den bedst tænkende art på denne jord at agere intelligent over for den masseuddøen, vi er vidne til i øjeblikket, sagde Michael Løvendal Kruse.

Men hvad har det med Nicolinelund at gøre?

Jo, Nicolinelund vil med Marens Minde og de tre efterfølgende landsbyer forbedre betingelserne for dyre- og plantelivet. Biodiversiteten er som bekendt alvorligt truet, og vejen til at vende udviklingen er ifølge udstykkerparret blandt andet at arbejde med vilde, giftfri haver, at plante hjemmehørende arter, og i det hele taget at sikre gode betingelser for dyr, insekter og planter og for det sunde grønne liv.

Besøg fra TV2
Lørdagens lancering i Nicolinelund bød også på et inspirerende oplæg fra naturvejleder og biolog Vicky Knudsen fra TV2-programmet Vores Vilde Vej. Hun lagde ikke fingre imellem, da hun beskrev de grønne visioner i Marens Minde.

- Det Käte og Anker har gang i, det er fuldstændig unikt. Vi bor i det her lille land med i alt 37.000 forskellige arter. Vi er den klogeste af dem, så det er vores ansvar at drage omsorg for alle arterne, for vi kan ikke undvære dem. Og så er det efterhånden så videnskabeligt bevist, at hvis man lever tæt på naturen, så sænker ens stressniveau sig, fortalte Vicky Knudsen.

Käte Magdalene Gjørup mener, at vi alle sammen har et ansvar for at skabe mere natur.

- Derfor inddrager vi det, der svarer til godt 30 byggegrunde og anlægger en stor, skøn blomstereng med vådområder. Danmarks Naturfredningsforening og foreningen Vild Med Vilje hjælper os med at omdanne marken og skabe forskellige typer af natur med stor variation af planter og træer, der kan tiltrække dyre- og insektliv. De kommende beboere får også hjælp til at skabe naturvenlige haver, siger hun.

Marens Minde består af 40 byggegrunde, der begynder på 817 kvadratmeter. Nye grundejere kan påbegynde byggeri i løbet af sommeren 2020. Senere på året lanceres 18 dobbelthuse i klassisk stil.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk