28. oktober 2020
Sådan så kortet over coronasmittede ud, da Statens Serum Institut offentliggjorde det søndag eftermiddag. Sidste mandag havde Stevns et såkaldt incidenstal på 57 - det er en uge efter steget til  97, og Stevns ligger dermed som nummer 18 på myndighedernes såkaldte bekymringsliste.Grafik: Statens Serum Institut
Sådan så kortet over coronasmittede ud, da Statens Serum Institut offentliggjorde det søndag eftermiddag. Sidste mandag havde Stevns et såkaldt incidenstal på 57 - det er en uge efter steget til 97, og Stevns ligger dermed som nummer 18 på myndighedernes såkaldte bekymringsliste.Grafik: Statens Serum Institut
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smittetal på Stevns stiger igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smittetal på Stevns stiger igen
Stevns - 28. september 2020 kl. 12:34
Af Erik Nielsen

De seneste tal fra Statens Serum Institut over nye smittede med coronavirus viser, at siden sidste mandag er antallet af smittede på Stevns steget fra 13 til 22, og kommunen har derfor taget endnu et stort nøk op ad den bekymringsliste, som myndighederne arbejder ud fra.

Siden Stevns kommune kom på myndighedernes bekymringsliste 11. september i denne måned, er det kun gået én vej med smittetallet - opad. For en uge siden var antallet af nye smittede med Covid-19, som Statens Serum Institut er afsender af, på 13 nye smittede på disse kanter. I dag mandag 28. september er dette tal 22 - med de seneste tal fra søndag eftermiddag klokken 14.

Bekymringslisten
Hvis man gør det op i antal bekræftede tilfælde per 100.000 borgere, så krøb Stevns allerede sidste mandag godt op i tabellen og landede på et tal, der siger 57. Mandag 28. september der dette tal steget til 97. Dermed lyser Stevns kraftigere og kraftigere op i oversigtskortet over coronasituationen. Man kan se at hele Køge Bugt-området og København samt Sorø og Slagelse er de hårdest ramte området på Sjælland. Og i øjeblikket ligger Stevns som nummer 18 på den såkaldte bekymringsliste, som myndighederne opererer med.

- Vi følger hele tiden regeringens retningslinjer. Og det betyder blandt andet, at så mange som muligt af de kommunalt ansatte i Stevns Kommune skal arbejde hjemmefra igen. Med hensyn til arrangementer, så vurderer vi det fra sag til sag, men der skal jo ikke meget til at overstige de 50 personer, som må forsamles nu. Derudover har vi lagt en video ud med en appel til alle forældre om at få en snak med børn og unge mennesker om deres adfærd, sagde borgmester Anette Mortensen til DAGBLADET i sidste uge, hvor hun også påpegede, at nu hvor antallet af smittede stiger, så bliver vi alle nødt til at gøre vores til, at det kommer til at gå nedad igen.

- Og det er alles ansvar at få det til at fungere, som hun pointerede.

Flere aflysninger
Flere arrangementer blev allerede i sidste uge aflyst, hvor myndighedernes restriktioner begrænser deltagerantallet til 50.

Således havde Byens Banko i Hårlev netop åbnet op for deres arrangementer på Hårlev Kro igen. Men det er der sat en brat stopper for igen.

- Vi kan og vil ikke afholde bankospil for 50 personer, Så vi tager konsekvensen og følger myndighedernes anbefalinger, forhåbentlig for alles bedste, lyder forklaringen på Byens Bankos Facebook-side.

Restriktioner
De skærpede restriktioner, som blev meldt ud i fredags, kommer også til at gå ud over et arrangement på Kulturhuset Harmonien på lørdag. Her har Kulturforeningen Spilledåsen arrangeret jazz-koncert med spisning. Arrangementet bliver ikke aflyst oplyser foreningens formand, Poul Erik Madsen, men det kommer til at foregå under nogle andre omstændigheder end normalt.

Alle coronarestriktioner bliver overholdt, hvorfor maden bliver serveret som portionsanretninger ved runde borde, ligesom det ikke er muligt at træde en dans, selvom musikken i sandhed kunne indbyde til det.

- Og så er det vigtigt at bemærke, at gæsterne skal være ude af salen klokken 21.30 på grund af de nye restriktioner, hvor beværtninger skal lukke senest klokken 22. Og da vi lige skal have tid til at rydde op, så bliver folk nødt til finde døren og gå hjem allerede klokken 21.30. Det er ærgerligt, men sådan er vilkårene nu engang, og det indretter vi os selvfølgelig efter, siger Poul Erik Madsen til DAGBLADET.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk