19. august 2019
Medlemmer af koret nød aftensolen uden for Valløby Kirke efter koncerten. Foto: Henrik Fisker
Medlemmer af koret nød aftensolen uden for Valløby Kirke efter koncerten. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slovakisk kor fyldte kirken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slovakisk kor fyldte kirken
Stevns - 09. august 2019 kl. 14:53
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var lidt af et sats at invitere et ukendt slovakisk kor til at optræde i Valløby Kirke en torsdag aften i skolernes sommerferie. Ville der overhovedet komme nogen tilhørere? Men menighedsrådet og de to præster kunne have sparet sig alle bekymringer og i stedet koncentrere sig om at slæbe flere stole ind i kirken for at få plads til de sidste. Blandt tilhørerne var den slovakiske konsul i Danmark og en del af hendes følge.

Mens tilhørerne sidder spændte og venter, står hovedparten af korets medlemmer ude i våbenhuset. Pludselig høres en høj, klar sopran oppe fra kirkens kor. Da hun har sunget solo i nogen tid, begynder de øvrige korsangere at gå ind i kirken én efter én, og idet de passerer kirkedøren, stemmer de i med hver sin stemme. Snart efter har vi gang i et stort polyfon korværk som indledning til koncerten.

Guld- og sølvmedaljer
Det lover godt - navnlig efter oplysningen om, at Tecknik Choir Slovakia netop har deltaget i en stor, europæisk sangkonkurrence i Göteborg, hvor de hentede to guld- og en sølvmedalje. Så blev der klappet i Valløby Kirke.

I løbet af de næste 50 minutter blev vi præsenteret for et særdeles varieret repertoire, der spændte fra urklassiske koraller over folkloristiske hymner om hjemlandets skønhed til et moderne, avantgardistiske opus, der nærmest virkede som en demonstration af korets vokale formåen. Kan hænde, at der sad en enkelt i kirken og tænkte, at det lød lidt fremmed i et dansk publikums ører.

Det var i de smukke harmonier, hvor koret mest overbevisende demonstrerede, hvor godt sunget sammen det er. Her lød tonerne som en smuk helhed, og korets medlemmer magter kunsten at synge med lav volumen - pianissimo - uden at miste det klangfyldte udtryk.

Sammenlignet med andre østeuropæiske kor - især fra Ukraine og Rusland, hvor de fyldige mandskor er en tradition - var det påfaldende, hvor meget kvindestemmerne fik lov at fylde i det slovakiske kors tonesprog. Der var skam både tenorer og basser med, men de fik sjældent mulighed for at dominere og tjente mest til at understøtte de dygtige sopraner og alter, der bar det meste af koncerten.

Man kunne fundere over, om korets navn: Tecknik Choir Slovakia relaterer til, at de har helt styr på de kortekniske finesser. Forklaringen er dog meget simpel. Koret er stiftet af studerende ved det tekniske fakultet på universitetet i Bratislava.

Gik man glip af koncerten i Valløby Kirke, er chancen der igen fredag kl. 19.30, hvor Tecknik Choir Slovakia synger i Haslev Kirke.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk