27. juli 2021
Skoleder Flemming Bødker Schaaf og hans to kolleger fra Strøbyskolen og Hotherskolen undrer sig over, at der tages midler fra folkeskolen for at bruge dem på andre områder. Foto: Erik Nielsen
Skoleder Flemming Bødker Schaaf og hans to kolleger fra Strøbyskolen og Hotherskolen undrer sig over, at der tages midler fra folkeskolen for at bruge dem på andre områder. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skoleledere: Overførte midler kunne være brugt i folkeskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Skoleledere: Overførte midler kunne være brugt i folkeskolen
Stevns - 16. juni 2021 kl. 14:58
Af Erik Nielsen

En beslutning i Kommunalbestyrelsen blev af oppositionen udlagt som, at flertallet »stjæler« pengene fra folkeskolen for at finansiere en decentralisering af ledelsen i kommunens daginstitutioner. Og de midler, der var afsat til folkeskolerne, kunne være brugt i folkeskolen, lyder det nu fra de tre folkeskoleledere på Stevns.

arrow Læs også: Lederne vender tilbage til vuggestuer og børnehaver

På det seneste møde i Kommunalbestyrelsen vedtog et flertal bestående af Venstre, Socialdemokratiet, Radikale, Nyt Stevns og de Konservative, at uforbrugte anlægsmilder i folkeskoleregi skulle bruges til at skabe en mere decentral ledelse i kommunens daginstitutioner. Pengene er efter sigende aldrig blevet brugt, men står fremdeles på Børn, Unge og Læringsudvalgets (BUL) budget for 2021.

I debatten på mødet i Kommunalbestyrelsen talte Jan Jespersen (løsgænger) om at »stjæle fra andre områder« og anbefalede at finansiere de decentrale institutionsledere med ekstra bevillinger fra kassen, hvilket blev bakket op af den dengang konstituerede BUL-formand: Janne Halvor Jensen (DF). Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Jan Jespersen stemte derfor imod finansieringsmodellen ligesom DF og Enhedslisten.

Folkeskolen betaler

- Det bliver folkeskolen, der kommer til at betale prisen for den manøvre. Vi vil hellere finde pengene et andet sted på budgettet end netop der, da folkeskolen i forvejen er stramt finansieret. Det er penge, som folkeskolerne er blevet stillet i udsigt, som de nu ikke får, som Janne Halvor Jensen har gjort rede for over for DAGBLADET.

Men i Kommunalbestyrelsen blev disse argumenter modsagt af Henning Urban Dam (S):

- For nylig vedtog vi i enighed at gå alle anlægsopgaver efter i sømmene. Resultatet blev blandt andet, at vi fandt 3,2 millioner kroner på skoleområdet, som aldrig er blevet ført ud i livet. Ud af dem bruger vi nu de to millioner til en bedre ledelsesstruktur. Det er penge, som er sparet i kommunekassen, og derfor stjæler vi ikke noget fra andre, sagde han.

Tyveri eller ej?

Tilbage står spørgsmålet: Er pengene »stjålet« fra folkeskolen eller ej? DAGBLADET har stillet spørgsmålet videre til de tre folkeskoleledere. De har valgt at svare samlet i et skriftligt svar til avisen på spørgsmålet:

Hvilken udlægning har I - er der tale om uforbrugte midler, eller kommer det her direkte til at gå ud over aktiviteter i folkeskolen?

»Vi har ingen holdning til den politiske debat eller den politiske afgørelse i denne sag. Ej heller ønsker vi at forholde os til, hvorvidt det er den rigtige løsning for kommunens daginstitutioner.

Dog undrer vi os over, at hvis det forholder sig sådan, at pengene oprindeligt var øremærket skoleområdet, at de så flyttes. Dette særligt, når vi igennem en årrække har efterlyst økonomiske midler til brug til it-udstyr til vores elever. Den afsatte halve million (2021), som skal dække it-udstyr til såvel elever som medarbejdere, kan på ingen måde dække det efterslæb, der er på it-udstyr på de tre stevnske folkeskoler.

Det er en vedvarende udfordring i forhold til, at vi som skoleledere kan efterleve intentionerne i Folkeskoleloven omkring brugen af it. Manglen på it-udstyr betyder konkret i dagligdagen, at særligt vores elever på mellemtrinnet og opefter ikke får de fornødne kvalifikationer i brugen af it. Dette er problematisk, da eleverne som bekendt skal bruge pc'ere til deres afsluttende eksamen til såvel de skriftlige som de mundtlige eksamener.

Samtidig betyder de manglende kompetencer, at de stevnske skoleelever kan ende med at stå dårligere end deres jævnaldrende ditto fra omkringliggende kommuner, når de skal videre til en ungdomsuddannelse. På den længere bane er vi bange for, at dette efterslæb vil give vores unge mennesker ringere vilkår i jagten på en erhvervskarriere med de problemstillinger og udgifter, der er forbundet hermed for Stevns Kommune.

Flere uforløste ønsker

Ud over midler til it har alle skolerne gennem de sidste år hvert år kommet med en række ønsker til den generelle renovering og udvikling af vores skoler. Dette gælder både med hensyn til faglokaler og undervisningsmiljøer både uden- og indendørs.

Set i det lys mener vi, at de midler, der var afsat til folkeskolerne kunne være brugt i folkeskolene. Alle tre folkeskoler har mange ønsker til anlægsbudgettet«.

Sådan svarer de tre skoleledere fra henholdsvis Hotherskolen, Strøbyskolen og Store Heddinge Skole på DAGBLADETs spørgsmål.

Det hedder René Tuekær, Dorte Ritz Nissen samt Flemming Bødker Schaaf.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk