12. november 2018
Vinderfotoet, som Selma fra 8. klasse på Skelbæk Friskole tog af en mega cool fyr. Foto: Selma Halkjær Van Beest
Vinderfotoet, som Selma fra 8. klasse på Skelbæk Friskole tog af en mega cool fyr. Foto: Selma Halkjær Van Beest
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Selmas mega cool billede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selmas mega cool billede
Stevns - 08. november 2018 kl. 06:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De ældste elever på Skelbæk Friskole har i ugen op til efterårsferien deltaget i Kræftens Bekæmpelses undervisningsforløb X:IT og Cool Uden Røg.

- Vi har blandt andet lavet rygerforsøg, hvor man kan se, hvad der kommer i lungerne, og vi har talt om, hvordan og hvad rygning påvirker - både på kort og lang sigt, fortæller Michelle Damskier, der er lærer på skolen.

Flere af eleverne har også deltaget i en fotokonkurrence, hvor eleverne har taget billeder af de mennesker, som er cool. Med billederne kunne de deltage i en konkurrence om en oplevelse for hele klassen eller skolen.

Det valgte bl.a. Selma fra 8. klasse at gøre, og hun indsendte et rigtig godt og kunstnerisk skud af en cool person. Til billedet havde hun skrevet følgende begrundelse:

»Personen er cool, fordi han er mega god til at lave en baglænder, og syntes selv det er mega cool!«

Og hendes billede blev udtrukket som vinder i Region Sjælland.

At Selma havde vundet med sit flotte foto, fandt hun dog først ud af fredag morgen i sidste uge.

Alle elever var til fælles morgensamling i den store sal på Skelbæk Friskole. Traditionen tro blev der sunget fødselsdagssang for de elever, der fyldte år den dag, derefter var der fællessang - på engelsk - og så blev en hemmelig gæst budt velkommen.

Det var Anny Borch Jensen, formand for den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse, som kunne fortælle den gode nyhed, at Selmas foto har vundet Cool Uden Røg som det bedste billede i Region Sjælland.

Med sig havde lokalformanden en check på 5000 kroner, som hun overrakte til en glad og overrasket Selma, som nu skal beslutte, hvad klassen skal bruge den flotte præmie på.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk