

Se billedserie
onsdag 10. februar kl. 20.00 i Snurretoppen
Pris: 275 kroner / 250 kroner (medlemmer)
De legendariske irske musikere i The Dubliners har efter mere end 50 år på scenen indstillet karrieren, men arven føres videre af The Dublin Legends, der bl.a. tæller Sean Cannon, der selv var med i The Dubliners i næsten 30 år. De spiller alle de gamle ørehængere som Whiskey in the Jar, Dirty Old Town, The Wild Rover og mange andre.
tirsdag 9. marts kl. 20.00 i Snurretoppen
Pris: 250 kroner / 225 kroner (medlemmer)
I august 2018 mistede vi én af Danmarks mest folkekære kunstnere, da digteren, pianisten og ordekvilibristen Benny Andersen døde. Hans sange blev national kulturarv formidlet af Povl Dissing, der efter en alvorlig faldulykke nu har indstillet karrieren. Men sangene lever videre formidlet af nogle af de musikere, der har fulgt makkerparret tæt - blandt Rasmus Dissing, der går i sin fars dybe fodspor.
mandag 29. marts kl. 20.00 i Snurretopen
Pris: 250 kroner / 225 kroner (medlemmer)
Tiptoe Bigband er Fyns professionelle bigband og har eksisteret siden 1994. Visionen er konstant at udfordre bigband-formatet med nye musikalske udtryk gennem kreative musikalske samarbejder. Det sker ved koncerten med hjælp fra den engelske soulsangerinde Dawn Joseph og den danske crooner Bobo Moreno, der nok engang gæster Spilledåsen.
lørdag 17. april kl. 18.00 på Harmonien
Pris: 325 kroner / 300 kroner (medlemmer)
Doghouse Cats har tidligere gæstet Spilledåsen med sin jump and jive-musik fra 40'erne og 50'erne. De har med hatten på skrå og blankpolerede sko skabt et band, der virkelig appellerer til dansefødderne. Spørgsmålet er i skrivende stund, om det bliver tilladt at danse på Harmonien - eller om arrangementet må gennemføres som en siddende lyttekoncert.
søndag 25. april kl. 14.00 i Snurretoppen
Pris: 125 kroner / 100 kroner (medlemmer)
I de første 10 år af Fangekorets virke i Vridsløse Statsfængsel var der ingen, der kendte noget til de syngende forbrydere. De var gemt af vejen, men da de i 2004 udgav en cd, fik offentligheden øje på dem. Det startede en efterspørgsel på koret, som med tiden fik Direktoratet for Kriminalforsorgen til at udarbejde lave nogle særlige udgangsregler, som muliggør deres koncertvirksomhed.
tirsdag 18. maj kl. 20.00 i Snurretoppen
Pris: 250 kroner / 225 kroner (medlemmer)
Rasmus Lyberth har gennem mere end 40 år været kendt som den store stemme fra Grønland - og én af de få musikere, der har gjort sig kendt uden for sit hjemland. Få kan han som han betage sit publikum med sine hjertevarme sange fra det storslåede land med den voldsomme natur og de dybe følelser.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her