

Se billedserie
Stevns Fotoklub ligger ikke på den lade side, selv om det er ferietid. Hver onsdag sommeren over mødes de dygtige fotografer med deres kameraer et sted på Stevns og finder motiver.
Sådan en onsdag aften gik turen til Rødvig Havn, og her gik den legesyge Hans Jørgen Olsen i gang med sit kamera for at skabe lidt sejlerstemning.
- Jeg tog syv billeder af det samme motiv lidt forskudt, og bagefter satte jeg dem så sammen i photoshop som et panoramabillede, fortæller Hans Jørgen Olsen.
Resultatet af legen kan ses ovenfor.
Andre læsere er fortsat velkomne til at sende deres sommerpostkort fra Stevns til redaktionen. Send billedet i høj opløsning til stevns.red@sn.dk med en lille beskrivelse af, hvor det er taget og omstændighederne bag det. Vi bringer løbende de bedste skud frem til slutningen af skolesommerferien.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her