17. oktober 2018
Elverkongen med sin imponerende store hånd - i baggrunden ses skoleleder Keld Andreasen og bestyrelsesformand Line Busch-Jensen. Foto: Henrik Fisker
gallery icon

Se billedserie

Elverkongen med sin imponerende store hånd - i baggrunden ses skoleleder Keld Andreasen og bestyrelsesformand Line Busch-Jensen. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Hellesteds nye naturlegeplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Hellesteds nye naturlegeplads
Stevns - 17. juli 2018 kl. 13:00
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Elverkongen smiler skælmsk, mens elverpigerne lokker ungersvendene ind i højen. Alt er, som det skal være i sagnet - men dramaet er flyttet et par kilometer nordpå fra Elverhøj til Hellested Friskole.

Her er der henover foråret og sommeren opstået en imponerende legeplads med appel til alle sanser. Figurerne er udført i lyst træ - og skulle man være i tvivl om Elverkongens autoritet, kan man blot nærstudere hans tommefingernegl. Den er stor!

Legepladsen dækker et område på omkring 2500 kvadratmeter på en grund, hvor der tidligere stod en klatrevæg, der er revet ned. Nu er der kommet en ny, som lever op til alle sikkerhedsmæssige standarder - og der er kommet meget andet, som kan fornøje små og store.

Det skal være in at være ude hedder Hellested Friskole og Børnehus' projekt - og som navnet antyder, gælder det om at motivere børnene til at komme ud og bruge kræfter og trække frisk luft, når ikke de er til time. Rent bortset fra, at lærerne glæder sig til at lægge en del af undervisningen netop på det nye udeområde.

- Vi fylder fem år som friskole her i sommer, og projektet er udtryk for, at vi efter de første år med etablering og opbygning af skolen nu er begyndt at drømme. En af drømmene gik på, at vi godt kunne tænke os noget andet og mere end den lille og den store skolegård. Det er udmærket at lege der, men vi savnede et sted at slippe fantasien løs. Og så opstod ideen for tre år siden til at udnytte vores areal nord for skolen til noget bedre, siger skoleleder Keld Andreasen.

Hele herligheden skal indvies på første skoledag efter sommerferien. Den holdes som altid på en søndag for, at alle forældre kan være med. Datoen er 12. august.

- Første skoledag er kl. 10, og kl. 12 er der indvielse af naturlegepladsen. Her har vi bestilt en pølsevogn, der serverer en pølse til alle fremmødte, siger Line Busch-Jensen.

Hun håber at se rigtig mange til indvielsen:

- Det er vigtigt for os, at området bliver brugt af hele det omgivende samfund. Vi har opfordret til, at alle i Hellested bruger området efter skoletid, så alle tager ejerskab til stedet og passer godt på det, siger skolebestyrelsesformanden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk