20. oktober 2021
Spadernes parade. Walter Trout (guitar) flankeret af Johnny Griparic (bas) og Andrew Elt (guitar) midt i et gyngende rocknummer, hvor man næsten kunne høre lyden af Deep Purple anno 1970'erne. Foto: Martin V. Andersen
gallery icon

Se billedserie

Spadernes parade. Walter Trout (guitar) flankeret af Johnny Griparic (bas) og Andrew Elt (guitar) midt i et gyngende rocknummer, hvor man næsten kunne høre lyden af Deep Purple anno 1970'erne. Foto: Martin V. Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder fra koncerten: Et kraftværk af energi løftede Snurretoppens tag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Se billeder fra koncerten: Et kraftværk af energi løftede Snurretoppens tag
Stevns - 28. september 2021 kl. 17:34
Af Henrik Fisker

Walter Trout hører til i verdenseliten, når det kommer til at spille elektrisk guitar. Som elev af legendariske John Mayall, der har fostret store navne som Eric Clapton og Jimmy Page, er det ikke en hr. hvemsomhelst, som Kulturforeningen Spilledåsen havde fået fingre i til sin udsolgte koncert mandag aften. Altså rigtigt udsolgt uden coronatomme pladser i Snurretoppens sal - det er trods nogle dage siden, at det sidst er sket.

To gange er koncerten blevet udsat, så det var en meget forventningsfuldt og lidt utålmodigt publikum pænt op i årene, der havde taget plads for at møde ikonet. Det fornemmede Spilledåsens formand Poul Erik Madsen godt, da han i sin lidt langtrukne velkomsttale lagde op til at recitere intet mindre end tre utvivlsomt velvalgte vers af digteren P. Sørensen Fugholm, men i sidste øjeblik fortrød og meddelte, at det sprang han så over. Så klappede publikum, og kaptajn Trout og hans besætning kunne kaldes ind på scenen. Hver ting til sin tid...

Guitarguruen gik straks i gang med det hårde arbejde, og kort efter gyngede hele salen, så taget var ved at lette allerede under det første nummer. Uforfalsket rock'n'roll formidlet med en lydstyrke, så øreproppper formentlig kunne være solgt til overpris.

Garvede musikere
Efter denne intro fornemmede man, at der var lagt op til en koncert ud over det sædvanlige. Holdet af musikere er garvede folk, der kan deres kram og skærer skæve grimasser, mens de presser tonerne ud af deres instrumenter. Guitaristen og bassisten ved, hvordan de skal stå med venstre ben fremad og instrumenterne, så de peger i samme retning, så publikum kan få de rette skud med deres medbragte smartphones.

- I feel that at this time of the night I wanna play the blues, proklamerede Walter Trout - og så blev tempoet skruet ned i halvt tempo.

Det var her, at hovedpersonen fik lejlighed til at demonstrere, at han ud over at spille guitar, så guderne græder, også kan synge en klagende blues med kraftfuld stemme. Det er netop i blues-sangene, at Trouts format nærmer sig det sublime udtryk og viser det format, som han har som musiker. I rocknumrene er det mest den høje energi, som var varemærket - til gengæld var det til tider småt med nuancerne, der gik lidt tabt i det store lydbillede.

Livtag med en syg lever
En god blues er ofte skåret over en personlig historie, og dem har Walter Trout nok af. Mest dramatisk var det, da han for nogle år siden var tæt på at dø af en aggresiv leversygdom og blev indlagt på sygehus i otte måneder, hvor han tabte sig hele 65 kilo, som han fortalte fra scenen. Men så kom tilbuddet om en levertransplantation, og efter en vellykket operation vendte han langsomt tilbage til livet. Det tog et års hård genoptræning at genfinde førligheden og talens kraft, og hans evner som guitarist skulle også først vækkes til live igen.

Den oplevelse har givet Walter Trout en urokkelig tro på livsglæden - og en stor taknemmelighed over for sin støttende familie, herunder ikke mindst hans danske kone og manager: Marie. Sammen med hende er han nu flyttet fra Californien til et landsted i Nordjylland - og med sig har parret sønnerne Jon og Dylan, der begge kom på scenen i Snurretoppen mandag aften. Især Jon imponerede med at spille guitar og at synge blues i duet med sin far - og det faderlige stolthed nærmest osede ud over scenekanten.

Mod slutningen af koncerten sprang der en streng på Walter Trouts guitar, men også den udfordring klarede han uden at kny. Han spillede uforfærdet nummeret færdigt, som om intet var hændt, hvorefter han fremhævede sine musikere som de dygtigste og mest passionerede, som han nogensinde har spillet sammen med.

Koncerten var berammet til fem kvarter uden pause, men energien var så høj og stemningen så god, at Walter Trout og hans folk først sluttede af efter to ekstranumre og mere end to timers uafbrudt optræden på scenen. Hvorefter verdensnavnet med den danske forbindelse takkede publikum varmt for at have givet ham og bandet en stor oplevelse.

De varme følelser var så absolut gensidige!

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk