17. september 2021
Udsigten fra Stevns Klint Besøgscenter bliver svær at slå, når udstillingen og restauranten åbner næste sommer.
gallery icon

Se billedserie

Udsigten fra Stevns Klint Besøgscenter bliver svær at slå, når udstillingen og restauranten åbner næste sommer.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Verdensarven bliver nu til en organiseret fortælling for folket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Se billeder: Verdensarven bliver nu til en organiseret fortælling for folket
Stevns - 04. september 2021 kl. 05:55
Af Erik Nielsen

I det nedlagte kalkbrud er byggeriet af et nyt besøgscenter godt på vej og betonkanonerne er nu gået i gang samtidig med, at hele organisationen lægges om, og alle medarbejderne i Verdensarv Stevns virksomhedsoverdrages til Stevns Klint Besøgscenter Aps.

Byggeriet af et nyt besøgscenter er godt på vej i det nedlagte kalkbrud i Boesdal. Betonkanonerne har lagt det første lag beton til selve fundamentet. Og avisen var torsdag en tur inde bag indhegningen på byggepladsen sammen med besøgscentrets nyansatte direktør Steen Bonke Sørensen. Vi ville gerne komme tættere på det fundamentale i det besøgscenter, der skal formidle fortællingen om et tyndt lag fiskeler, som gemmer historien om en enorm meteor, massedød og dinosaurernes uddøen for 66 millioner år siden.

Torsdag aften stemte politikerne i Stevns Kommune i enighed ja til at nedlægge den nuværende organisation for Verdensarv Stevns og lægge alle deres arbejdsopgaver ind under det nye anpartsselskab Stevns Klint Besøgscenter.

I aftalen fremgår det også, at historien om Stevns Klint skal bredes ud til folket og levendegøres - ikke mindst historien om det, som er hele grunden til, at klinten på det østlige Sjælland i 2014 blev klassificeret som Unesco Verdensarv.

En milepæl

Det en milepæl for Stevns, at man nu er i fuld gang med at bygge et besøgscenter.

- Om 10 måneder i sommeren 2022 skal besøgscenteret efter planen stå færdigt til de første publikummer. Alt går i øjeblikket efter tidsplanen, så jeg er stadig overbevist om, at vi når at åbne op til sommerferien næste år, siger Steen Bonke Sørensen, der er ansat til at få historien bredt ud til et større publikum.

Hans opgave bliver at fremme kendskabet til Stevns Klint i almindelighed og Stevns Klint Besøgscenter i særdeleshed.

Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget den helt nye struktur, hvor borgmesteren på Stevns Kommunes vegne underskriver en samarbejdsaftale med Stevns Klint Besøgscenter med et årligt kommunalt tilskud på 2,7 millioner kroner. Det er det samme beløb, som organisationen Verdensarv Stevns har fået hidtil.

En syv år lang proces

Det er syv år siden, at Stevns Kommune besluttede, at et besøgscenter skulle bygges. Til projektet er der blevet rejst 80 millioner kroner ved fonde til selve bygningen, mens kommunen står for at finansiere alle de ydre rammer med kloakering og parkeringsanlæg, hvilket rundt regnet løber op i 10 millioner kroner.

- Fase 1 er at bygge selve besøgscentret og åbne det til formidling. Det bliver stort, flot og imponerende, når det åbner. I fase 2 skal der findes penge til driften alle udenomsarealer i Boesdal. Derunder skal der skaffes penge til at finde en løsning på tagproblemerne i pyramiden, forklarer den nyansatte direktør for det 1600 kvadratmeter store besøgscenter.

Han har en forventning om, at besøgscenteret bliver en turistportal til alle destinationer på Stevns.

- Vi sal sørge for at passe på området, men vi skal også sørge for at området bliver brugt. Besøgscentret er placeret med en unik udsigt og herfra kan vi åbne op for alle perlerne på Stevns, siger Steen Bonke Sørensen.

Han pointerer, at selvom organisationen Verdensarv Stevns nu bliver nedlagt, så bliver den blot en del af en større organisation under Stevns Klint Besøgscenter med navnet verdensarvskontoret, hvor alle medarbejdere bliver virksomhedsoverdraget.

- Direktør for Verdensarv Stevns Tove Damholt har æren for, at vi overhovedet kan kalde Stevns Klint for verdensarv i dag. Det må vi ikke glemme. Og hun og jeg skal arbejde tæt sammen. Det samarbejde glæder jeg mig til, siger den nyansatte direktør for besøgscentret.

Borgmester-begejstring

Borgmester Anette Mortensen (V), der også er formand for Fonden Stevns Klint Besøgscenter, der bygger besøgscentret, er glad for, at der nu er åbnet for, at man kommer videre i processen.

- Verdensarv Stevns har løst deres opgave omkring verdensarven på fornemste vis, men sammen med Fonden Stevns Klint Besøgscenter ser vi en stor synergi i at koble formidling, udvikling og monitorering af verdensarven sammen. Det kommende besøgscenter og Boesdal Kalkbrud skal dermed være kraftcenter og portal ud mod hele verdensarvsdestinationen. Jeg har slet ikke ord for, hvor meget jeg glæder mig, til vi kan åbne besøgscentret', lyder det fra borgmesteren.

Hun peger på, at opgaven med at styrke, beskytte og bevare verdensarven er helt den samme som hidtil og den ændrer sig ikke.

- Den opgave skal vi nu tage vare på sammen med den nye besøgscenterorganisation med afsæt i forvaltningsplanen for verdensarven. Og snart får vi en ny, vigtig formidlingsopgave i besøgscentret, og den opgave ser jeg meget frem til, siger Anette Mortensen.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk