24. oktober 2020
Konferencen for landdistriktet Stevns blev holdt i Store Tårnby Forsamlingshus. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Konferencen for landdistriktet Stevns blev holdt i Store Tårnby Forsamlingshus. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Samarbejde og engagement er vigtigst for Stevns

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Samarbejde og engagement er vigtigst for Stevns
Stevns - 22. september 2020 kl. 14:50

Landdistriktskonferencen er et årligt træf, hvor borgere fra hele Stevns samles for at få inspiration og diskutere, hvordan man styrker udviklingen i landdistrikterne.

Aftenens hovedtaler var formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, som løftede deltagerne op i den landspolitiske helikopter og fortalte om, hvordan organisationen arbejder for udvikling af landdistrikterne.

Steffen Damsgaard kunne blandt andet fortælle om en ny tendens, hvor folk oven på coronanedlukningen er blevet mere interesserede i at flytte ud på landet.

- Der er noget i gang, og som landsby gælder det om at være skarp på, hvad det er, vi kan tilbyde, og hvad der er jeres lokale særkender, forklarede Steffen Damsgaard.

Da Borgmester Anette Mortensen åbnede konferencen, kunne hun fortælle, at Stevns Kommune i den næste kommuneplanperiode skal udarbejde landsbystrategier, som netop skal kortlægge de enkelte byers kvaliteter og særlige behov:

- Det bringer vores unikke landsbyer på Danmarkskortet og kan være med at sikre, at de også er unikke i fremtiden, lød det fra borgmesteren.

For at gøre det endnu mere attraktivt for nuværende og kommende beboere at bo i Stevns landsbyer og landområder, udpegede deltagerne på sidste års konference otte indsatsområder som borgere, organisationer og ildsjæle på tværs af kommunen samarbejder for at realisere.

Det drejer sig eksempelvis om samlingssteder, udvikling af offentlig transport, aktiviteter for børn og unge og mobilnetværk - fokusområder som ligger tæt op ad, hvad Landdistrikternes Fællesråd arbejder for på landsplan, kunne Steffen Damsgaard fortælle.

- Hvis der skal ske en udvikling, er det netop vigtigt at have en plan for, hvad man vil opnå i sit lokalsamfund. Det vigtigste er, at der er engagement. Det handler om, at I skal mobilisere jer og samarbejde, lød det fra Steffen Damsgaard, som roste det stærke samarbejde, der hersker i Stevns Kommune mellem Udvikling Stevns, Stevns Erhvervsråd, kommunen og borgerne.

Landsbyforum

For at styrke samarbejdet på tværs i kommunen tog Udvikling Stevns sidste år initiativ til foreningen Landsbyforum Stevns, som er en netværksforening for landsby- og borgerforeninger i Stevns Kommune.

Til konferencen kunne deltagerne høre mere om den nye forening, som snart er klar med en fælles digital platform, hvor landsbyforeningerne kan lægge info om deres egen landsby og uploade arrangementer til en kalender.

Samarbejdet var også i fokus, da projektleder Eva Waldorff og Jan Hansen, lokal fra Klippinge, fortalte om Magleby og Klippinges deltagelse i projektet Landsbyernes Naturlige Fortræffeligheder, som skal styrke landsbybeboernes adgang til den omkringliggende natur. Her er et projekt, der skal styrke forbindelsen mellem de to landsbyer ved at have indlagte mødesteder langs stien imellem dem på tegnebrættet. I projektet arbejdes der nu på at søge fondsmidler til at realisere borgernes idéer.

- Vi har fået en god startplan til at komme videre. Det er et kæmpe arbejde, men jeg glæder mig meget til det her projekt, fortalte Jan Hansen.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk