13. august 2020
Billedet her er fra Japan i 2005, hvor forfatteren Camilla Nellemann sidder med fødderne i en kilde, efter en lang vandretur.          Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Billedet her er fra Japan i 2005, hvor forfatteren Camilla Nellemann sidder med fødderne i en kilde, efter en lang vandretur. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rejste fra Stevns til Japan - nu er det blevet til en bog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rejste fra Stevns til Japan - nu er det blevet til en bog
Stevns - 29. juli 2020 kl. 14:34
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I morgen debuterer stevns-pigen Camilla Nellemann med en såkaldt autofiktiv roman om kulturmøder.

arrow Læs også: En kvindes passion for Japan i bogform - vejen dertil

»Dansende biler - med en dansker på udebane i Japan fra 1998 til 2016« udkommer 30. juli. Store Heddinge og Stevns bliver omtalt i flere af bogens 27 kapitler, for her er Camilla Nellemann født og vokset op, så selvfølgelig spiller det stadig en rolle i hendes liv - selvom hun i dag bor på Frederiksberg.

Nærværende mediehus er også nævnt nogle gange, for Camilla tjente til sin første Japan-rejse i 1998 som omdeler af DAGBLADET i Sigerslev, og hun sendte rejsebreve hjem fra Japan, som redaktionen trykte i avisen dengang.

Et lille uddrag af bogen

Her kommer således et uddrag fra bogens side 281:

»Japanske toiletter er et kapitel for sig. Deres evne til at opvarme sædet, afspille musik for at overdøve toiletbesøget, tørre bagen, som en hårtørrer tørrer hårtoppen, og udføre andre højteknologiske ydelser har længe fascineret turister. Som 17-årig skrev jeg løbende rejsebreve hjem til Dagbladets Stevns-redaktion og beskrev blandt andet et flamboyant toilet på en ellers kønsløn rasteplads. Med et blink med øjet opfordrede min værtsmor mig til at benytte det offentlige toilet, selvom jeg ikke var trængende. Hvilken overraskelse, der ventede mig, da jeg lukkede døren op! Porcelænstronen var omgivet af en nydeligt anlagt japansk have med farverige blomster og et lille, kunstigt vandfald. Fuglene kvidrede fra højtalerne oppe under loftet (...)«

I niende klasse var Camilla Nellemann også erhvervspraktikant på DAGBLADET.

- Jeg ville gerne være journalist, husker hun tilbage over for avisen:

- Og da jeg skrev min ph.d. i Japan fra 2013 til 2016 og interviewede risbønder i Fukushima, hvis afgrøder forbrugerne var begyndt at undgå efter Fukushma-ulykken, direktører i energi-sektoren, som hele verden talte om på det tidspunkt, og mange flere, var det som at udleve min barnedrøm.

Forfatter-debut

Camilla Nellemann er en kvinde med gåpåmod, og det er nu blevet til hendes debut som forfatter.

Hvorfor har du skrevet bogen?
- Jeg vil formidle min viden som en skønlitterær fortælling med smæk på sanserne, hvor læseren kan sætte sig i hovedpersonens sted. Gennem mange år har jeg holdt oplæg om Japan, skrevet akademisk, coachet japanere og danskere én til én og udtalt mig til medier om emnet. Men skønlitteraturen tiltaler mig, fordi den effektivt skildrer tanker og følelser. Læseren oplever, hvor forskellige vi mennesker kan være, og vores baggrund for at opføre os, som vi gør. Og det er netop mit formål med bogen.

Hvem skal læse din bog - og hvorfor?

- Bogen er for alle med interesse for interkulturelt samspil. Selvom konteksten er Japan og Danmark, er det at være på udebane og skulle lære at forstå en fremmed kultur et universelt tema.

Hvad ville du gerne have vidst, inden du flyttede til Japan første gang?

Mit 17-årige jeg ville have haft gavn af at kende til det sociale hierarki, jeg mødte derude. At der altid er nogle over dig og nogle under dig. Og de nederste skal altid rette sig efter de øverste. Ligeværd, som jeg var vant til i Danmark, fandtes ikke. De sociale koder, som hierarkiet affødte, forvirrede mig totalt, og jeg forbrød mig ufrivilligt mod dem gang på gang, fordi jeg ikke vidste bedre.

Første rejse i 1998

En sommerdag i 1998 sætter 17-årige Camilla Nellemann sig i et SAS-fly med kurs mod Japan. Foran hende venter et år i Solens Rige som udvekslingsstudent. Hun har lært lidt japansk, trænet med spisepinde og gjort alt for at forberede sig på mødet med det fremmede. Alligevel bliver opholdet langtfra nemt.

Ingen i Japan forstår Camillas japanske, og værtsfamilien kan ikke udstå hende. Faktisk opfordrer de hende til at rejse hjem! Men Camilla insisterer på at blive; hun vil forstå det land og folkefærd, der umiddelbart virker helt uforståeligt.

I 2013 rejser Camilla igen til Japan, denne gang for at skrive en ph.d. om atomindustrien efter Fukushimaulykken. Hun begiver sig ind i det evakuerede område omkring Fukushima Daiichi-værket, spiser muterede tomater og møder den japanske kejserfamilie. I årene efter bliver hun en nøgleperson i relationen mellem Danmark og Japan.

Hvorfor skriver du en skønlitterær bog om emnet?

- Skønlitteraturen tiltaler mig, fordi den effektivt skildrer tanker og følelser. Læseren oplever, hvor forskellige vi mennesker kan være, og vores baggrund for at opføre os, som vi gør. Og det er netop mit formål med bogen, siger Camilla Nellmann

Nellemann, som til daglig er projektkonsulent hos MADE, ekstern lektor på Copenhagen Business School, beskikket censor på danske universiteter og sekretær i Dansk-Japansk Selskab.

Dansende biler- men en dansker på udebane i Japan fra 1998 til 2016 udgives af Forlaget Integration udgiver bogen 30. juli til en vejledende pris på 250 kroner

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk