6. april 2020
Klinten ved Stevns Fyr. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Klinten ved Stevns Fyr. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Redningsaktion: 34-årig fundet livløs under Klinten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Redningsaktion: 34-årig fundet livløs under Klinten
Opdateret 08. januar 2020 kl. 12:04
Stevns - 08. januar 2020 kl. 11:05
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Blå blink ved Stevns Fyr og en lavtgående, larmende helikopter, der tirsdag aften landede ved Sydstevnshallen i Rødvig, gik ikke ubemærket hen efter, at politiet havde fået et alarmopkald, som fik dem til at sætte den helt store indsats i gang.

Kort tid efter klokken 17.45 satte Midt- og Vestsjællands Politi således redningsaktionen i gang på Klinten ved Vindehusene og Fyrvej lige omkring Stevns Fyr.

- Vi modtog nogle oplysninger fra en 34-årig mand fra København, som delagtiggjorde os i, at han i nedtrykt tilstand ville søge mod fyret ved Stevns Klint. Det fik os til at handle og sætte en eftersøgning i gang, forklarer Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til DAGBLADET.

Politiet frygtede, at han var til fare for sig selv, og da mandens bil blev fundet i området, som han havde fortalt, at han vil søge til, så blev en større redningsaktion hurtigt iværksat med politipatruljer, helikopter og båd omkring Stevns Fyr for at komme manden til hjælp.

- Omkring klokken 19 fandt redningspersonalet en livløs mand i noget buskads et godt stykke nede ad Klinten under fyret. Manden blev reddet ned i en båd fra det lokale beredskab, som sejlede ham til Rødvig, hvor en helikopter med en læge ventede på ham, forklarer Martin Bjerregaard.

Helikopteren var fløjet ind over Rødvig og landede ifølge politiet på det grønne areal ved Sydstevnshallen, hvor fra den livløse mand blev bragt til sygehuset - og det var her, at han senere blev erklæret død.

Den afdøde er en 34-årig mand fra København. Hans pårørende er underrettet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk