17. september 2021
Selvom der var fest hele weekenden på SBs baneanlæg, så kneb det med at lokke folk ind bag hegnet. 			    Foto: Erik Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Selvom der var fest hele weekenden på SBs baneanlæg, så kneb det med at lokke folk ind bag hegnet. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Publikum svigtede jubilæumsfest i boldklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Publikum svigtede jubilæumsfest i boldklub
Stevns - 16. august 2021 kl. 17:25
Af Erik Nielsen

Dans med Silas Holst, kræmmermarked, musik fra stor scene, fad-bamser og grillmad kunne i den forgangne weekend opleves på Store Heddinge Boldklubs baneanlæg. Mange faktorer gjorde, at boldklubbens venner kan se tilbage på et festligt setup med for få gæster.

En del af Store Heddinge Boldklubs baneanlæg var i weekenden omkranset af hegn, som rammede anden del af klubbens jubilæumsfest ind. Hen over hele weekenden har rigtig mange frivillige kræfter stået bag et setup, som burde være lighedstegn med folkefest. Desværre udeblev en stor del af folket, mens festen kørte.

- Ingen tvivl om, at vi havde et fremragende setup, der lykkedes med hjælp fra de mange frivillige, der alle igen og igen bakker op om vores dejlige boldklub. Det eneste vi manglede var publikum. Og jeg skal ikke lægge skjul på, at det ikke var godt, når vi taler om antallet af gæster i løbet af weekenden, lyder det fra Christian Jensen, der har siddet med i den styregruppe hos Boldklubbens Venner, som stod bag arrangementet.

Flere odds imod

Han peger på mange forskellige ting, der gik arrangørerne imod i weekenden.

Lørdag drillede både kraftig vind og kraftige regnbyger, så mange kræmmere simpelthen valgte at pakke sammen og tage hjem, mens musikken om eftermiddagen spillede fra den store scene med Peter Phillipsens Kim Larsen Jam.

Tidligere på formiddagen havde Silas Holst budt op til dans, hvor vejret havde holdt tørt. Men han dansede samtidig med, at Sankt Katharina Kirke var fyldt med lokale konfirmander og deres gæster, som herefter indtog festlokaler rundt omkring på halvøen.

Evaluerer betaling

- Ingen tvivl om, at det er svært for alle kultur-arrangører efter corona. Det er det, vi hører, at folk stadig bliver væk fra større forsamlinger. Det er trist, at det er sådan, men det er noget vi nu også kan konstatere. Samtidig er der mange aflyste arrangementer fra foråret, der nu pludselig skal afvikles her i efteråret. Ud over konfirmationer og bryllupper, så var der lørdag også Tøserunden i Køge og på Stevns. Det gjorde heller ikke situationen nemmere i forhold til at tiltrække publikum, forklarer Christian Jensen, der også griber i egen barm:

- Flere har nævnt, at betalingen til vores arrangement måske har været for høj. Det skal vi selvfølgelig tage med i vores evaluering.

Boldklubbens Venner havde håbet på et overskud eller i det mindste at holde skindet på næsen. Men det kan arrangøren allerede nu konstatere ikke kommer til at ske.

- Vi kommer til at æde et underskud på det her. Men jeg vil gerne sige, at der fortsat er en vilje, lyst og en kraft til at se fremad. Vi er ikke blevet skræmt af det, selvom vi har haft oddsene imod os og måske truffet nogle forkerte valg, så evaluerer vi nu situationen. Vi går ikke herfra med skindet på næsen, men vi går herfra mange erfaringer rigere, lyder det fra Christian Jensen, der har tænkt sig at søge en pulje i kulturministeriet, der er oprettet for at kunne hjælpe arrangører, som har fået underskud på deres arrangementer efter corona.

- Vi kommer igen

Visionen er, at jubilæumsfesten bliver afsæt for en tilbagevendende sommerfest.

- Vi lægger os i selen for at komme igen. Vi vil gerne være med til at bidrage til, at der sker noget på Stevns i sommerhalvåret, konkluderer Christian Jensen overfor DAGBLADET.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk