20. oktober 2018
Den nye heliport mellem Lund og Lyderslev skal bruges til at transportere mandskab ud til det store byggeprojekt midt ude i havet, hvor der skal opføres kæmpe vindmøller, som efter planen står færdige i 2021. Foto: Energinet.
gallery icon

Se billedserie

Den nye heliport mellem Lund og Lyderslev skal bruges til at transportere mandskab ud til det store byggeprojekt midt ude i havet, hvor der skal opføres kæmpe vindmøller, som efter planen står færdige i 2021. Foto: Energinet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Projektfasen af vindmøllepark kulminerer hen over og ud for Stevns

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Projektfasen af vindmøllepark kulminerer hen over og ud for Stevns
Stevns - 09. maj 2018 kl. 15:23
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tilslutningen af Danmarks største havmøllepark, Kriegers Flak, har været undervejs siden Energiforliget fra 2012.

arrow Læs også: Billeder: Himlen over Stevns åbnet for ny heliport

Energinet kunne forleden fejre en vigtig milepæl med betydning for hele den grønne omstilling. Midt i Østersøen har kranskibet Rambiz nemlig færdiggjort installationen af tre offshore platforme på henholdsvis 700, 1500 og 1800 tons.

Platformene skal bruges til at opsamle strømmen fra den kommende havmøllepark på Kriegers Flak og til at udveksle grøn strøm mellem Danmark og Tyskland.

Rambiz kan løfte op mod 3000 tons og har tidligere installeret blandt andet Rødsand B platformen for Energinet. Der var da heller ingen slinger i valsen, da Kriegers Flak platformene blev installeret i sidste uge - den sidste fredag morgen.

- Vi har med installationen passeret den kostbareste risiko i projektet. Tabet af en platform fra kranen ville forsinke projektet med mere end et år og ville have enorme konsekvenser. Derfor er det en stor lettelse at se alle tre platforme på deres rette plads, lyder det fra Energinets projektleder, Jens Chr. Hygebjerg.

Platformene forventes spændingssat 1. oktober 2018, men inden forbindelsen kan sættes i kommerciel drift, pågår en del arbejde både til lands og til vands.

- Til søs vil vi i de kommende måneder svejse platformene fast til fundamentet og få alle systemer ombord op at køre. Mange ting er testet på værftet, men bliver testet igen, og andet er først muligt at udføre offshore, eksempelvis tilslutning af havvandspumper. I slutningen af juni vil vi begynde at trække de i alt seks kabelender ombord, der skal forbinde platformene med hinanden og elnettet i både Tyskland og Danmark, fortæller Jens Chr. Hygebjerg.

To af platformene (KFB og KFE) står på samme fundament, og arbejdsadgangen til dem vil ske fra en hotel-platform forbundet med en gangbro. Hotel-riggen kan huse 80 mand, hvilket vil sikre fremdrift i projektet selv i dårligt vejr, forklarer projektlederen.

På den anden platform (KFA) får helikopterdækket en særlig vigtig rolle, for den vil dagligt blive benyttet af indflyvende montører fra Rødvig på Stevns.

På land fortsætter Energinet med at grave de sidste kabler ned på Sjælland, og sammen med tyske 50Hertz Transmission står Energinet for etableringen af en dobbelt omformerstation ved byen Bentwisch i Nordtyskland.

Omformeren vil forbinde det Europæiske elnet med det skandinaviske elnet, som Sjælland hører til. Elforbindelsen til Tyskland er verdens første elnet, der kombinerer vindenergi med muligheden for at udveksle strøm mellem to lande, og EU yder tilskud til etableringen af den.

Vattenfall installerer møllerne på Kriegers Flak i 2020-21, og når parken står færdig, vil havmøllerne kunne producere klimavenlig strøm svarende til 600.000 husstandes forbrug.

arrow Helikopter-flyveplads er godkendt
22. december 2017 kl. 12:16 Opdateret: kl. 12:16
arrow Rødvig forbigået som servicehavn til Kriegers Flak
14. december 2017 kl. 10:33 Opdateret: kl. 10:33
arrow Siemens skal levere vindmølle-turbiner til Kriegers Flak
28. november 2017 kl. 12:58 Opdateret: kl. 14:54

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk