25. oktober 2021
- I Venstre mener vi, ligesom forvaltningen indstiller, at de politiske repræsentanter bør udpeges af og blandt Kommunalbestyrelsen. Vi vil gerne have så bred politisk sammensætning som muligt, når det gælder om at udvikle vores verdensarv, siger formand Anette Mortensen (V), der kom i mindretal i Plan- og Teknikudvalget.
- I Venstre mener vi, ligesom forvaltningen indstiller, at de politiske repræsentanter bør udpeges af og blandt Kommunalbestyrelsen. Vi vil gerne have så bred politisk sammensætning som muligt, når det gælder om at udvikle vores verdensarv, siger formand Anette Mortensen (V), der kom i mindretal i Plan- og Teknikudvalget.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politisk enighed om nyt råd for verdensarv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politisk enighed om nyt råd for verdensarv
Stevns - 23. maj 2016 kl. 12:40
Af Henrik Fisker

Østsjællands Museum, Stevns Erhvervsråd og Stevns Turistråd bliver fortsat repræsenteret i det forum, som skal følge udviklingen af verdensarven Stevns Klint. Det er der nu bred politisk enighed om efter, at Venstre har opgivet sit krav om, Udviklingsgruppen Stevns Klint skal nedlægges og erstattes af et såkaldt paragraf 17, stk. 4-udvalg under Kommunalbestyrelsen udelukkende sammensat af kommunalpolitikere.

Kovendingen kommer efter, at en konsulentrapport fra Cowi - bestilt på foranledning af PTU-formand Anette Mortensen - opregner fordele og ulemper ved et såkaldt paragraf 17, stk. 4-udvalg versus den nuværende model med et udvidet antal pladser.

- Cowi når frem til, at et paragraf 17, stk. 4-udvalg kan nedsættes midlertidigt til at løse en bunden opgave. Men da udviklingen af verdensarven er en permanent opgave, er det mere hensigtsmæssigt at fundere arbejdet i et bredere sammensat råd. Det er så det, som vi anbefaler, siger Anette Mortensen.

Således lægger en enig anbefaling fra et fællesmøde mellem Plan- og Teknikudvalget (PTU) og Natur-, Fritids- og Kulturudvalget (NFK) op til, at Udviklingsgruppen får navneforandring til Verdensarvsråd Stevns Klint og får 10 medlemmer. Heraf skal de fem udpeges af Kommunalbestyrelsen - og her stopper den politiske enighed.

- I Venstre mener vi, ligesom forvaltningen indstiller, at de politiske repræsentanter bør udpeges af og blandt Kommunalbestyrelsen. Vi vil gerne have så bred politisk sammensætning som muligt, når det gælder om at udvikle vores verdensarv, siger Anette Mortensen.

Flertal sagde nej
Men dette synspunkt vandt ikke gehør i de to udvalg, som behandlede sagen i sidste uge. I stedet pegede et flertal på, at de fem medlemmer bør være identisk med det til enhver tid siddende NFK-udvalg. Her er løsgængeren Bjarne Østergård Rasmussen fortsat formand, selv om han sidste efterår måtte forlade Venstres gruppe.

I PTU stemte Anette Mortensen og Bjarne Nielsen (begge V) for, at de fem kommunale repræsentanter skal udpeges af og blandt Kommunalbestyrelsen, mens Inge Milbrat (V) valgte at stemme sammen med Steen S. Hansen og Steen Nielsen (begge S) for, at det er NFK's fem medlemmer, der udpeges til det nye verdensarvsråd.

I den tilsvarende afstemning i NFK var Rikke Gliese-Mikkelsen (V) ene om at stemme for forvaltningens indstilling, mens de fire andre alle foretrak NFK-modellen.

Sagen afgøres endeligt af Kommunalbestyrelsens åbne møde på torsdag.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk