25. juni 2019
I årevis har Falck-stationen i Hårlev været rammen om den traditionelle nytårsparole. Sådan er det ikke mere - og nu kan hele stationens fremtid være i fare. Foto: Henrik Fisker
I årevis har Falck-stationen i Hårlev været rammen om den traditionelle nytårsparole. Sådan er det ikke mere - og nu kan hele stationens fremtid være i fare. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politisk bekymring for responstiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politisk bekymring for responstiden
Stevns - 19. januar 2018 kl. 13:49
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debatten i Kommunalbestyrelsen torsdag aften afslørede, at politikerne i øjeblikket er mest bekymrede over serviceniveauet i en fremtidig struktur, mens spørgsmålet om én eller to stationer på Stevns var nedtonet. Fremtiden for stationen i Hårlev blev således ikke berørt i salen.

arrow Læs også: Brandmand: Havn og værtshus er farlig cocktail uden dykkerberedskab

- Den største bekymring går på responstiden. Hvornår kan et redningshold sættes i gang på ulykkesstedet, sagde Steen S. Hansen (S).

Bjarne Nielsen (V) henviste til, at Økonomiudvalget allerede 21. juni sidste år understregede, at en forringelse af serviceniveauet i Beredskabet er uacceptabel.

- Vi taler ikke kun om responstid, men også om bemanding. Her er der dukket nye oplysninger op, som vi ikke har haft tid nok til at sætte os ind i, påpegede han.

Tilsvarende slog Varly Jensen (DF), at hvis der skal ændres grundlæggende på Økonomiudvalgets indstilling, kræver det en meget god begrundelse.

Mogens Haugaard (Nyt Stevns) er tidligere formand for Østsjællands Beredskabs bestyrelse. Han kaldte det »en meget kompleks sag«.

- Alle otte kommuner har meldt ind, at udgangspunktet skal være den samme responstid i hele beredskabskredsen. Det kan være, at vi er nødt til at flytte rundt på materiellet og på mandskabet og måske også ændre på antallet af stationer. Men ifølge beredskabschefen får vi nøjagtig samme responstid som hidtil. Hvis ikke det holder, er vi ført bag lyset, sagde han.

Den bemærkning kom bag på Bjarne Nielsen:

- Det undrer mig virkelig at høre, at den risikobaserede dimensionering tager udgangspunkt i samme responstid som hidtil. Som jeg læser rapporten, er det direkte forkert, og så må der være nogen, der har sovet i timen. Dette her er ikke godt nok, og det er det, som skal ændres, før vi kan godkende planen, sagde han.

Thomas Overgaard var på linje:
- Beredskabschefen har fået en bunden opgave: at finde fem millioner kroner i sit budget. Tilsyneladende står vi i Stevns Kommune med en stor andel af den besparelse. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Anette Mortensen har forstået, at Kommunalbestyrelsen ikke kan acceptere rapporten, som den ser ud nu, sagde han.

arrow Hörup om lukning af brandstation: Mursten skaber ikke tryghed
19. januar 2018 kl. 15:29 Opdateret: kl. 15:29
arrow Køge Bugt risikerer at stå uden dykkerberedskab
19. januar 2018 kl. 13:44 Opdateret: kl. 12:07
arrow Timeout i sag om beredskabet
19. januar 2018 kl. 12:48 Opdateret: kl. 12:48

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk