27. juli 2021
Borgmester Anette Mortensen (V) - talte på Rødvig Strand. Foto: Rikke Michael Hansen
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Anette Mortensen (V) - talte på Rødvig Strand. Foto: Rikke Michael Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikernes taler til sankthans

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikernes taler til sankthans
Stevns - 24. juni 2021 kl. 17:47
Af Henrik Fisker

Fire steder på Stevns lige så mange kommunalpolitikere en båltale sankthansaften. Læs her uddrag af, hvad borgmester Anette Mortensen (V), Flemming Petersen (V), Mikkel Lundemann Rasmussen (K) og Line Krogh Lay (R) sagde i deres taler:

arrow Læs også: Se billederne fra sankthans: Fællesskabet vandt over ensomheden

Anette Mortensen talte ved bålet på Rødvig Strand:

»Corona kommer vi ikke helt uden om - for corona har sat et stort præg på os alle det sidste års tid. Heldigvis ser det lysere og lysere ud - flere og flere er blevet vaccineret - jeg har selv fået det første stik i dag, og antallet af smittede, ja det er historisk lavt. I Stevns kan vi prale af at have 0 smittede som den eneste kommune på Sjælland, og det har vi haft siden i lørdags. I det hele taget har vi hele vejen igennem haft et lavt antal smittede i Stevns Kommune i forhold til antallet på landsplan.

Men corona har bestemt haft nogle omkostninger. En af omkostningerne er, at det er gået ud over vores frivillige foreningsliv. Mange foreninger har blødt i coronatiden, og selvom vi fra kommunal side har fastholdt vores tilskud til foreningerne, ja så er der flere foreninger, der har mistet medlemmer. Og spørgsmålet er jo, så om de medlemmer kommer igen?

Ja, vil mange nok sige, de skal nok komme igen - og det gør en del af dem selvfølgelig også - men der, hvor jeg kan blive bekymret, det er hos de unge. De unge har oplevet et helt år uden foreningsfællesskabet, og når man først har været væk fra sin sport eller interesse i så lang tid, ja så kan det være svært at komme tilbage. Så i min optik har vi en stor opgave foran os her - en opgave med at få de unge tilbage i foreningerne, tilbage til fællesskabet, tilbage til sammenholdet.

Flemming Petersen (V) talte i Hårlev Byskov:

»I dag er det traditionen og fællesskabet, der gør, at vi mødes her i Byskoven. Og hvor har det været savnet - altså traditionerne og ikke mindst fællesskabet - det fællesskab, vi alle er en del af, og det fællesskab, vi har savnet i så lang tid. I marts måned sidste år lukkede Danmark og store dele af verden ned på grund af corona - med konsekvenser for mange af os. Vi kunne ikke besøge vores ældre, børnene blev undervist på skærmen, udelivet på restauranter og cafeer forsvandt og sociale bobler blev oprettet. For ikke at tale om mundbind, sprit, vatpinde i næse og mund, afstandskrav, manglende kram, håndtryk og nærvær. Vi har lært meget, og jeg tror også, at vi har lært nye sider af os selv - hvor meget vi kan klare, og hvor meget vi kan passe på hinanden. Talrige historier har været bragt om hjælpsomhed, hvor fremmede har taget hånd om dem, der har haft det svært i coronatiden. Samfundssind har vist sig ikke kun at være et ord, men også at have en betydning.

En betydning af beslutsomhed for, at vi tager vare på hinanden, at vi hjælper hinanden og bekymrer os om hinanden - jeg synes ikke, det kan siges tydeligt nok. Vi har som befolkning taget ansvar for fællesskabet, og jeg tænker, at det måske er gået som det er, fordi det ligger til os at tage ansvar for fællesskabet - vi har blot givet det et ekstra gear eller to i coronatiden. For helt slut er det jo ikke, men med vaccinernes hurtige gennemførsel står vi overfor en normal hverdag igen.

Og det skal vi - tilbage til vores hverdag, men jeg tænker også, at vi skal tage alt det gode, vi tillærte os, med videre og ikke kun de gode hygiejnevaner, vi blevet vant til,men også til lige at kigge os omkring, for at se, om alle er ok.

Det ved jeg, vi kan. For det er vi gode til - altså fællesskabet, mange gange er det fællesskabet, der definerer os som enkeltperson. Så det er vigtigt at passe på det, såvel i vores foreninger som i vores private cirkler, så lad os mødes i de foreninger, hvor vi er medlemmer, og spørge, om der er ikke er noget, vi kan hjælpe med og hjemme - få arrangeret den vejfest, der blev aflyst sidste år, og for god ordens skyld - under hensyntagen til retningslinjerne fra myndighederne.«

Mikkel Lundemann Rasmussen (K) talte ved Traktørstedet Bøgeskoven:

»I aften hylder vi alt det vi ikke når at nyde i hverdagen. I aften har vi tid til at stoppe op. Måske reflektere lidt over livet - måske lade være og bare nyde at være i nuet. Uanset hvad er det sundt for os alle, tror jeg.

Det seneste år har gjort os opmærksomme på, at vi ikke kan tage alt for givet. Livet og samfundet kan tage en drejning, som vi ikke selv er herre over. Det er i disse situationer at vores traditioner, såsom Sankthans - skal holdes i hævd - det er måden at beskytte vores værdier og danske DNA.

Det seneste år - med restriktioner, nedlukninger og forsamlingsforbud har været hårdt - især for vores unge mennesker. Heldigvis er intet så skidt, at det ikke er godt for noget andet.

Kurven for, hvor børnefamilier flytter hen - peger ikke længere enstemmigt mod København. Kurven er knækket - og flere vælger nu at flytte væk fra byen og ud hvor man bedre kan trække vejret. Flere bliver trætte af støj og forurening - det har indledt en udflytning.

Der er kommet større fokus på, at dét vi foretager os i vores liv skal give mening - ellers er det ikke værd at bruge tid på. Vores handlinger er mindre præget af at gøre noget fordi vi kan og alene fordi muligheden er der. Nu gør vi i højere grad noget fordi der er en sammenhæng med det«.

Line Krogh Lay (R) talte ved Hansen Café & Bar i Store Heddinge:

»Efter et år med masser af nedlukning og istandsættelse af huse er midsommerfejringen en passende lejlighed til at mødes og bakke op om vores købstad. Mit hjem. Min by. Vores by. For det er jo lige her, vi er nu. Sammen!

Jeg plejer at kalde Store Heddinge for verdens mindste storby, for vi har både mange af de glæder savel som udfordringer, som man også finder i de større byer - bare i mindre skala. Det er en storby i en magiterning. Det er Danmark i en magiterning. En by med en storslået kirke af klintens kridt, hvor Klintekongen har sit eget hemmelige gemak. En by med et hyggeligt torv. En handelsby omgivet af grønt og af marker. En by med alle slags mennesker - med kedsommelig fornuft og tøjlesløs vildskab. Med en by, som før i tiden bryggede brændevin i lange baner, og hvor vi stadig er lidt vel glade for en dram.

Jeg er kommet til at elske Store Heddinge, og jeg valgte bevidst at bo lige netop her, da jeg flyttede tilbage til Stevns i 2010 efter 17 år i Danmarks eneste rigtige storby efter international skala: København. Jeg er blevet spurgt mange gange, hvorfor jeg ikke valgte at bo i Rødvig, Hellested, Strøby Egede eller et helt fjerde sted. Og vi kiggede os også omkring, da beslutningen om at flytte herned var truffet. Lidt by skulle der være, var kriteriet. Rødvig og Hellested var svære at fravælge, for begge steder har jeg tumlet rundt i hele min barndom og ungdom. Men jeg endte hele tiden med at rundt i gaderne i Store Heddinge, for jeg så et potentiale i byen, hvor min far voksede op fem kilometer fra mit barndomshjem. En upoleret og lidt forsømt perle. Jeg så et glimt af historisk storhed, af fortællinger skjult i de gamle mursten, og jeg sa min fars barndomshjem på Skolemarken, som skulle sælges, fordi min farmor var flyttet over på Stevnshøj.

Derefter var beslutningen enkel. Store Heddinge var endedestinationen, og selvom jeg er opvokset med langt til naboerne ved Kongeskoven i Frøslev Sogn - ja, så smeltede pigen fra landet og pigen fra storbyen ligesom sammen i en lige præcis her i Store Heddinge. Byen, som er for lille til at være stor og for stor til at være lille, men der var og er de der dragende fortællinger gemt i murstenene, selvom vi ikke har være så gode til at passe paå vores gamle by, som de har i Køge. Vi har ladet den bygge lidt i stykker, og mange af de gamle facader er gemt væk bag nye kønsløse facader fra 70'erne og 80'erne. De skjuler og kvæler charmen og stoltheden fra den gamle handelsby en smule. Men så er det, at jeg løfter blikket og kigger op, for der kan man se de gamle tage og facader endnu. Det er der alt sammen - skjult under overfladen.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk