

Se billedserie
Tidligt onsdag morgen rykkede Midt- og Vestsjællands Politi talstærkt ud til en adresse i Valløby på Stevns, da en mand havde truet med at slå tilfældige mennesker ihjel.
Det oplyser kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard, til sn.dk.
- I løbet af morgenen har en 41-årig uligevægtig mand ringet til flere politistationer i vores kreds og truet med at slå tilfældige personer ihjel. Det er selvfølgelig en hændelse vi tager meget alvorligt, og derfor rykker vi talstærkt ud og får omringet mandens adresse, siger Martin Bjerregaard til sn.dk.
Aktionen forløb fra klokken 04 til 06, men det lykkedes politiet at få manden i tale og ud af sit hus uden nogen dramatik. Den 41-årige har ikke gjort alvor af sine trusler, og ingen er derfor kommet til skade.
Flere ambulancer holdt stand by, og video fra stedet viser politi med våben.
Manden er nu anholdt og skal tilses af en læge.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her