18. august 2019
Modelfoto
Modelfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet: Fotovogn på blind vej var en fejl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet: Fotovogn på blind vej var en fejl
Stevns - 22. marts 2019 kl. 20:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag har både borgere og lokalmedier interesseret sig for en ATK-bil, der holdt parkeret på Nimgårdsvej i Strøby Egede på Stevns. Politiet har nu fulgt op på bestillingen af fartmålingen.

Politiet har været i kontakt med den borger, der via ordningen Bestil en betjent havde bestilt en hastighedskontrol til Nimgårdsvej i Strøby Egede.

Efter en længere samtale viste det sig, at borgeren ønskede en måling til Kystvejen i Strøby Egede, men han havde forsøgt at forklare, at politiet kunne holde lettere skjult på Nimgårdsvej, der er en sidevej til Kystvejen.

Det fremgår dog af bestillingen, at borgeren havde skrevet, at hastighedsmålingen skulle foregå på Nimgårdsvej.

"Efter samtalen med borgeren kunne han godt forstå, at politiet havde misforstået henvendelsen. Vi har derfor fulgt op på bestillingen og sat en hastighedsmåling det rette sted," siger kommunikationsmedarbejder Camilla Schouw Broholm fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet har i dag fredag været en tur i Strøby Egede på Kystvejen ud for Nimgårdsvej og lave hastighedskontrol.

"Politiets indsats med hastighedsmålinger er af en præventiv karakter, fordi hastighed dræber trafikanter. Så når hastigheden nedsættes på vejene, bliver trafiksikkerheden større. Derfor ønsker vi ikke nødvendigvis at holde i skjul med vores ATK-biler, som borgeren ellers havde forsøgt at vejlede os til," siger Peter Stryhn, der er vicepolitiinspektør i færdselsafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

I alt blev resultatet af målingen, at 161 biler passerede i begge retninger i tidsrummet kl. 11.29 til 13.01. Det gav en sag med en bilist, der kørte 54 km/t mod de tilladte 40 km/t. Den højest målte hastighed var dermed 54 km/t.

"Det kan godt give anledning til, at vi en anden gang vil komme igen og se, om vores præventive indsats med ATK-målingen har affødt, at bilisterne nu har skruet lidt ned for hastigheden," siger vicepolitiinspektør Peter Stryhn.

Politiet havde også en hastighedskontrol på samme strækning den 6. marts fra kl. 0635 til 0925, hvor der var 275 gennemkørsler. Det gav 9 sager og 2 klip, hvor den højest målte hastighed var 70 km/t mod de tilladte 40 km/t.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk