11. december 2019
Hele Tryggevælde Provsti samles anden pinsedag i Boesdal Kalkbrud til den årlige friluftsgudstjenste, som begynder kl. 11. Arkivfoto: Kim Rasmussen
Hele Tryggevælde Provsti samles anden pinsedag i Boesdal Kalkbrud til den årlige friluftsgudstjenste, som begynder kl. 11. Arkivfoto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pinse-gudstjeneste under åben himmel i Boesdal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pinse-gudstjeneste under åben himmel i Boesdal
Stevns - 03. juni 2019 kl. 05:54
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kirkerne i Tryggevælde Provsti holder traditonen i hævd ved en stor friluftsgudstjeneste 2. Pinsedag. Og det sker igen i Boesdal Kalkbrud, hvor der i den grad er plads til at pinseånden kan danse og suse over land og vand.

Mandag 10. juni klokken 11 sker der ifølge provstiets pressemeddelelse således et lille mirakel i Boesdal. Det gamle kalkbrud forvandles til et stort kirkeskib med klinten som altertæppe og lyden af én stor samstemmende menneskemængde i stedet for det vante orgelbrus.

Årets prædikant er Sognepræst Kirsten Kjær Ohms fra Faxe. Hun vil sætte ord på, hvordan Guds ånds stadig er lige så nærværende som for små 2000 år siden, da den første menighed blev fyldt af Helligånden. Desuden medvirker en række præster fra hele provstiet i gudstjenestens forskellige led og ved nadveren.

I år er det Nikolaj Skaaning, der er ansvarlig for musikken. Han er organist ved Hårlev og Varpelev kirker, men ved pinsegudstjenesten spiller han klaver og har taget sin trio med, bestående af Bjarne Christensen på bas og Jimmi Koldenborg på trommer.

Flere af indslagene vil af samme grund få et rytmisk præg. Trioen spiller en rytmisk salme som præludium og undervejs jazz-klassikeren »Hymn to freedom« af Oscar Peterson. Desuden akkompagnerer trioen salmerne og koret.

Der medvirker nemlig også et ungdoms- og voksenkor under ledelse af Jesper Lorck. Dette kor består af korister fra Hårlev og Varpelev kirkekor, Lille Heddinge koret, Nordstevns pastorats pigekor, RoKoGo-koret (Hylleholt / Roholte), Ung koralklang (Faxe) og Store Heddinge kantori.

Koret vil fremføre »Fyldt med blomster blusser« af Ludvig Holstein og Flemming Weis, »Må din vej gå dig i møde« af Per Hartling bygget over en irsk folkemelodi og som postludium »Guds ord er lyset i mit sind« af Sigurd Barrett og Eskild Dohn.

Der er kort sagt lagt op til pinselyd med både klassiske pinsesalmer, jazz og korsang.

Som noget nyt vil Anders Damkjer, sognepræst i Haslev og Freerslev sogne stå for en skattejagt for børn under gudstjenesten. Børnene har også en rolle i gudstjenesten. I Det Nye Testamente har Helligånden skikkelse af en due, og for at udtrykke det meget bogstaveligt vil børnene slippe en gruppe hvide duer løs ud over kalkbruddet.

Pinsegudstjenesten i Boesdal Kalkbrud har karakter af en folkefest. Det er et stort arbejde, der går forud for gudstjenesten. Mange mennesker er involveret i forberedelserne. Der er salmer og musik, der skal øves, blomster, der skal plukkes og arrangeres, stole, der skal hentes og opstilles. Et stort alter skal laves, og et kors bliver hængt op på kalkbruddets væg. Frivillige fra alle sogne hjælper med dette store arbejde.

Det sociale værested Café Stevnen fra Store Heddinge sætter boder, hvor man kan købe sandwich, kaffe og kage. Overskuddet går til deres sociale arbejde.

Årets indsamling i Boesdal Kalkbrud går til nødhjælp til de syriske kristne og andre udsatte gennem Dansk Europamission.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk