10. april 2020
Passagerer til og fra Stevns skal nu skifte tog i Hårlev på samtlige afgange. De direkte tog mellem Rødvig og Køge morgen og eftermiddag er indstillet under coronakrisen. Foto: Henrik Fisker
Passagerer til og fra Stevns skal nu skifte tog i Hårlev på samtlige afgange. De direkte tog mellem Rødvig og Køge morgen og eftermiddag er indstillet under coronakrisen. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Østbanen overgår til timedrift

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Østbanen overgår til timedrift
Stevns - 25. marts 2020 kl. 12:53
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag i denne uge skar DSB ned på sine togafgange over hele landet, og fra næste mandag 30. marts og foreløbig til og med 2. påskedag: mandag 13. april følger trafikselskabet Movia med og reducerer antallet af afgange med lokaltog og busser.

arrow Læs også: Kraftig protest over at Movia lader lokale pendlere på Østbanen i stikken

I begge tilfælde sker det som en reaktion på, at antallet af passagerer er styrtdykket under coronakrisen, ligesom trafikselskaberne begynder at kunne mærke flere sygemeldinger fra sine chauffører og lokoførere.

For Østbanen betyder det, at lidt over halvdelen af alle afgange forsvinder. Fra på mandag vil der således kun være ét tog i timen på hele strækningen - og passagererne til og fra Hårlev er således på lidt over tre måneder gået fra kvartersdrift via halvtimedrift til nu timedrift.

Den reducerede køreplan bliver den samme, som i dag gælder i weekenden. Det betyder ændrede minuttal i forhold til hverdagskøreplanen i dag.

I retning mod Køge kører toget fra Rødvig 00, Store Heddinge 07, Klippinge 14, Varpelev 16 med ankomst til Hårlev 21. Her skal der fortsat skiftes tog for at komme videre i minuttal 24 med ankomst til Køge 40.

I retning fra Køge kører toget fra Køge i minuttal 08 med ankomst til Hårlev 23. Her skal der skiftes til tog med afgang 27 til Varpelev 30, Klippinge 35, Store Heddinge 41 og ankomst til Rødvig 49.

Morgenpendlere i knibe
Imidlertid betyder overgangen til weekendkøreplan på alle ugens dage, at de første morgen- og de sidste aftenafgange forsvinder. I dag kører første tog fra Rødvig 4.41 og det næste 5.31 - fra på mandag er der ingen tog før kl. 6.00, så pendlere, der møder tidligt på arbejde, må dermed vælge mellem at komme for sent eller finde et andet transportmiddel.

Om aftenen kan man i dag tage toget fra Køge mod Stevns hver time frem til kl. 0.26 - fra på mandag kører sidste tog fra Køge allerede kl. 23.08. Tilsvarende reduktioner i køreplanen finder i modsat køreplanen både morgen og aften.

- I Movia synes vi, at det er meget positivt, at så mange af vores kunder vælger at følge myndighedernes opfordringer og anbefalinger. Nu tilpasser vi kørslen med busser og lokaltog til den aktuelle situation fra på mandag og beklager samtidig over for dem, der på den baggrund måtte opleve gener. Der er tale om et midlertidigt tiltag under særlige omstændigheder, og vi håber på kundernes forståelse i denne helt ekstraordinære situation, siger kommunikationsdirektør Camilla Struckmann i Movia.

Trafikselskabet Movia bebuder også indskrænkninger i busdriften under coronakrisen. Her er meldingen, at busserne vil køre efter feriekøreplanen. Hvad dette konkret indebærer, vil fremgå af Rejseplanen.dk i løbet af de kommende dage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk