1. juni 2020
Østbanen vender på tirsdag 14. april tilbage til den køreplan, som har været gældende siden december - med længere køretid, færre afgange og togskifte i Hårlev for rejsende til og fra Stevns. Foto: Henrik Fisker
Østbanen vender på tirsdag 14. april tilbage til den køreplan, som har været gældende siden december - med længere køretid, færre afgange og togskifte i Hårlev for rejsende til og fra Stevns. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Østbanen i fuld drift efter påske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Østbanen i fuld drift efter påske
Stevns - 07. april 2020 kl. 14:38
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag efter påske - 14. april - kan pendlerne på Østbanen atter køre med toget hver halve time i dagtimerne på hverdage. Lokaltog har besluttet at rulle sin nødkøreplan, der blev iværksat mandag 30. marts, med timedrift tilbage. Det gælder otte ud af Lokaltogs ni strækninger, herunder Østbanen. Kun Tølløsebanen opretholder reduceret drift lidt endnu på grund af sporarbejde.

Det bekræfter Kurt Lauridsen, der er sekretariatschef hos Lokaltog A/S.

Meldingen fra Lokaltog kom mandag allerede, inden statsministeren holdt pressemøde kl. 20 og bebudede en gradvis og kontrolleret genåbning af samfundet efter påske. I modsætning til DSB, hvor trafikinformationschef Tony Bispeskov ikke ville melde noget ud, før regeringen havde holdt sit pressemøde.

Dermed fik den reducerede køreplan på Østbanen kun kort levetid, nærmere bestemt otte hverdage, hvor onsdag før påske bliver sidste dag. I helligdagene kører togene efter søndagskøreplanen.

Nedlukningen fik for under to uger siden en samlet kommunalbestyrelse på Stevns til at sende en skarp protest til Movia og Lokaltog, hvor politikerne gjorde gældende, at reduktionen i køreplanen var alt for restriktiv. Navnlig trafikken i de tidlige morgentimer - hvor første tog fra Rødvig og Faxe Ladeplads kører kl. 6 og fra Køge kl. 7 - stod for skud, fordi de tidlige morgenpendlere dermed ikke kunne komme på arbejde. Kommunalbestyrelsen krævede på den baggrund, at der blev opretholdt halvtimedrift frem til kl. 9 og igen i de sene eftermiddagstimer.

Viceborgmester Steen S. Hansen (S) hilser med tilfredshed, at køreplanen på Østbanen nu vender tilbage til det normale fra før coronakrisen.

- Det gik heldigvis hurtigt, men set i bakspejlet kan jeg undre mig over argumentet for at skære ned på køreplanen. For mindre end to uger siden lød det fra Lokaltog og Movia, at det skete for at sikre stabil drift i takt med et forventet stigende antal sygemeldinger. Det er da påfaldende hurtigt, at medarbejderne er blevet raske igen. Så havde det været mere fair at sige det ærligt, at man gjorde det af økonomiske årsager, mener han.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk