15. april 2021
Adressen på Gøgevej i Rødvig er attraktiv med udsigt til Østersøen og Stevns Klint. Men at et lille, sommerhus på 85 kvadratmeter  i Rødvig er udbudt til en pris, så man direkte kan sammenligne kvadratmeterprisen med Strandvejsvillaer nord for København, det har fået flere til at spærre øjnene op. Foto: Erik Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Adressen på Gøgevej i Rødvig er attraktiv med udsigt til Østersøen og Stevns Klint. Men at et lille, sommerhus på 85 kvadratmeter i Rødvig er udbudt til en pris, så man direkte kan sammenligne kvadratmeterprisen med Strandvejsvillaer nord for København, det har fået flere til at spærre øjnene op. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Øjenåbner: Et lille fritidshus skiller sig i den grad ud på prisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Øjenåbner: Et lille fritidshus skiller sig i den grad ud på prisen
Stevns - 18. februar 2021 kl. 19:36
Af Erik Nielsen

Det er nok ikke mange, som ikke kender til Strandvejen nord for København - og måske endda har drømt om at bo der. Men med landets dyreste kvadratmeterpriser er det urealistisk for de fleste. Nu er et lille fritidshus med havudsigt i Rødvig på det sydlige Stevns sat til salg for de samme kvadratmeterpriser, som forlanges nord for København.

arrow Læs også: Boliga på jagt: Her kan du få havudsigt for under en million

En kvadratmeterpris på over 80.000 kroner er ikke usædvanligt på Strandvejen nord for København. Men når man taler om Stevns i særdeleshed og Rødvig i almindelighed, så spærrer de lokale øjnene op, når prisen per udbudt kvadratmeter kravler op i det niveau.

Det er ikke desto mindre, hvad et udbudt sommerhus på Gøgevej i Rødvig har gjort. Det klassiske sommerhus på grunden, som oprindeligt er bygget i 1932 og genopført i 1995, er på små 85 kvadratmeter bolig og 473 kvadratmeter grund.

Den lille ejendom med udsigt over hav og klint er sat til salg hos ejendomshandleren Lilienhoff, som fra adressen på Rådhuspladsen i København, er kendt for at sælge liebhaverejendomme i hele landet.

Udbudsprisen er efter 14 dage på markedet 6.995.000 kroner, og dermed lander kvadratameterprisen på 82.294 kroner.

Til sammenligning kan man i øjeblikket få en villa med 13 værelser på Strandvejen i Charlottenlund for en kvadratmeterpris på 80.091 kroner eller en villa med 18 værelser på Gammel Strandvej i Espergærde for 79.113 kroner per kvadratmeter.

Sammenligning

De store, hvide herskabsvillaer nord for København får det lille og lidt mere undseelige, sorte træhus med pladetag til at blegne, når man billedmæssigt sætter dem over for hinanden.

Men på udsigten og kvadratmeterprisen både matcher og overgår fritidshuset i Rødvig nu flere af de udbudte huse på strandvejen nord for København.

I dette link til Boliga.dk kan man se en oversigt over de boliger, som i øjeblikket er til salg på hele Strandvejen nord for Købehavn: www.kortlink.dk/2ahnz

I dette link til Lilienhoff.dk kan man se det udbudte fritidshus på Gøgevej i Rødvig: www.kortlink.dk/2ahp2

I dette link til Boliga.dk kan man se en oversigt over alle udbudte boliger under postnummer Rødvig: www.kortlink.dk/2ahp4

Sammenligner man de tre link, så springer prisen på fritidshuset i Rødvig i øjnene på alle niveauer.

Udsigt og ejerafgiften

Ejendomsmægleren med den fine adresse i København slår i sine salgsargumenter på følgende:

»Klassisk sommerhus med panoramaudsigt til Østersøen og Stevns Klint - bemærk den ekstremt lave ejerudfgift. På en fredelig, blind grusvej i Rødvigs hyggelige sommerhuskvarter finder man dette klassiske sommerhus, der fra sit hævede sæde i første række til vandet først og fremmest kendetegnes ved den imponerende, ugenerede udsigt over Østersøen og de omkringliggende landskaber. I 1995 fjernede man det beskedne, oprindelige hus på grunden og opførte et moderne feriedomicil i helårsboligkvalitet, der dog til stadighed emmer af klassisk sommerhusstemning, som blandt andet fremmanes af den sortmalede træfacade og den åbne, charmerende planløsning. Ejendommens helt store glansnummer er ikke til at komme uden om: Udsigten er i absolut topklasse. Mod øst ses hele kyststrækningen ind mod centrum af Rødvig, og længere fremme fremtoner de stejle skrænter ved Stevns Klint - et område, der figurerer på UNESCOS Verdensarvsliste. På klare dage kan man sågar samtidig se Møns Klint i sydlig retning.«

Beliggenhed

Liebhaver-ejendomsmægleren fremhæver på ny beliggenheden og udenomsarealet, efter en gennemgang af det lille hus (se ovenstående link):

»Husets udformning danner mod øst, det vil sige mod vandet, en afskærmet terrasse mellem stuesektionen og det velfungerende, mindre værksted. Her er endvidere et græsstykke, som i fællesskab med hækken udgør det eneste, der som sådan skal passes i haven. I tillæg til den just nævnte terrasse kan man se frem til en lukket gårdhave mod syd, der er udstyret med en bred markise, hvorved hele arealet næsten kan lukkes helt af i alle retninger alt afhængigt af temperatur og temperament.«

arrow Ejendomsmægler: Stor forskel på huspriserne
06. februar 2021 kl. 09:27 Opdateret: kl. 16:26
arrow Så meget hus får du for pengene i de forskellige områder på Stevns
06. februar 2021 kl. 08:31 Opdateret: kl. 16:26
arrow Se kort - Kæmpe prisforskelle: Så meget kan du få for 2 mio. kr.
06. februar 2021 kl. 08:00 Opdateret: kl. 16:52
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk