19. september 2018
Poul Erik Brixtofte (formand) (tv. og René Langelund Larsen (næstformand) har overtaget styringen af Nyt Stevns. Foto: Henrik Fisker
gallery icon

Se billedserie

Poul Erik Brixtofte (formand) (tv. og René Langelund Larsen (næstformand) har overtaget styringen af Nyt Stevns. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt Stevns: Målet er borgmesterposten i 2021

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt Stevns: Målet er borgmesterposten i 2021
Stevns - 09. september 2018 kl. 06:41
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nyt Stevns er kommet for at blive. Godt ni måneder efter kommunevalget er listen i opposition i Kommunalbestyrelsen og har bestemt ikke tænkt sig at dø i glemsomhed. Listen har lige under 100 medlemmer, som blandt andet mødes til sociale arrangementer rundt om på Stevns.

Det slår de to mænd i Nyt Stevns' formandskab fast i et dobbeltinterview med DAGBLADET. Siden 15. august har formanden heddet Poul Erik Brixtofte, mens næstformanden er René Langelund Larsen. De har taget over efter, at Conni Høgh Olsen af personlige årsager har frasagt sig formandsposten og fortsætter som suppleant til bestyrelsen.

- Vi er jo nye i dette her og skal lære meget om politik. Men vi bliver løbende orienteret af vores folkevalgte om, hvad der rører sig, siger Poul Erik Brixtofte.

Svaret kommer på DAGBLADET's spørgsmål om, hvor meget bestyrelsen har at skulle sige, når de folkevalgte medlemmer stemmer i Kommunalbestyrelsen.

- Vi holder lav profil i forhold til de folkevalgte. Vi drøfter, hvad der rører sig i Kommunalbestyrelsen og bliver orienteret om sagerne. Men vi har ikke et system, hvor vi gennemgår hele dagsordenen. Det skal være frit for de folkevalgte at stemme efter deres overbevisning, fastslår Poul Erik Brixtofte.

Så hvor de politiske partier er ved at ruste sig til folketingsvalget, har Nyt Stevns blikket stift rettet mod næste kommunevalg, der holdes tirsdag 16. november 2021. Her er opgaven at være så synlig i gadebilledet, at listen atter kan byde ind på borgmesterposten.

- Valget skal ikke blot vindes i de sidste ugers valgkamp, men i hele valgperioden. Vi var det eneste parti, der mødte op til høstmarkedet i Hårlev i august, for det er vigtigt for os at komme ud til borgerne og høre, hvad der optager dem, siger René Langelund Larsen.

Det er herude blandt vælgerne, at forståelsen for at stemme på Nyt Stevns ved næste valg skal opnås.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i DAGBLADET Køge lørdag 8. september

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk