
Af Henrik Fisker
Vi nærmer os første søndag i advent, hvor det nye kirkeår begynder og dermed også funktionsperioden for de nyvalgte menighedsråd.
I Stevns Kommune blev samtlige valg klaret ved fredsvalg på valgforsamlingerne i september og for et par sognes vedkommende med et ekstra møde i oktober.
Her kort før tiltrædelsesdatoen mødes de nyvalgte menighedsråd for at konstituere sig. DAGBLADET bringer en oversigt over, hvordan de enkelte råd har fordelt posterne efterhånden, som de offentliggør valgene.
I Store Heddinge Sogn er Liselotte Kannik-Marquardsen genvalgt som formand. Næstformand er Søren Ambjørn, kasserer: Eva Granager Barbour, sekretær: Tabitha Grimstrup, kirkeværge: Per Dreyer Nielsen, kontaktperson: Ingrid Salinas, mens valgudvalget består af Kaj Bindslev (formand), Ingrid Salinas og Eva Granager Barbour.
I Hårlev Sogn er Michael Somme genvalgt som formand. Næstformand er Peder Krogsgaard, kasserer Finn Juhl Nielsen, kirkeværge Peder Krogsgaard, kontaktperson Lea Fenst og sekretær Finn Juhl Nielsen.
I Enderslev Sogn var der genvalg af Ebbe Jørgensen som formand. Rådet ser derudover således ud: Berit Hallam (næstformand), Mie Fredløv (kirkeværge), Uffe Pejtersen (kasserer) og Anita Pejtersen (kontaktperson). Pia Pedersen og Marianne Carames er valgt som stedfortrædere.
Vråby Sogn: Kurt Flemming Hansen (formand og kontaktperson), Helle Lindner (næstformand), Lars Læbro (kirkeværge), Ulla Hansen (kasserer) og Preben Aabo. Ruth Smidt er valgt som stedfortræder.
Himlingøje Sogn: Anne-Lis Langhoff (formand), Rita Lundsgaard (næstformand), Lone Overgaard Nielsen (kirkeværge), Søren Bauer (kasserer og kontaktperson) og Rikke Bauer. Heidi Overgaard Holm og Hanne Mortensen er valgt som stedfortrædere.
I Lille Heddinge og Højerup sogne bliver Keld Köcher - der bor i Store Heddinge, men har løst sognebånd - ny formand. Næstformand bliver Kathe Graulund Jensen, Højerup, kasserer Hans Petersen, Rødvig, sekretær Heidi Bendtson Rasmussen, Rødvig, mens Susanne Stonor Nielsen, Rødvig, Niels H. Jensen, Højerup, og Tina Daabak, Højerup, er menige medlemmer.
I Havnelev Sogn tager Grethe Hove over på formandsposten, mens Mogens Hansen bliver næstformand og kirkeværge. Kasserer er Vagn Buck, kontaktperson er Tina Lauridsen, og Lone Lisbeth Jensen og Anette Hansen er menige medlemmer.
I Frøslev og Lyderslev sogne er der genvalg af Torben Nielsen som formand. Næstformand er Greta Nielsen, mens Vera Løje er kasserer, Karen Lisbeth Graversen er sekretær, og Jeanett Jalsing er sekretær. Christian Bille Larsen bliver kirkeværge i Lyderslev og Greta Nielsen i Frøslev. Anne Lorenzen og Karl Peter Andersen er menige medlemmer af rådet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her