19. januar 2021
Mor og datter: Inge Kristensen og Laila Kristensen - har åbnet ny butik: Nature Purity i Algade. Foto: Rikke Michael Hansen
Mor og datter: Inge Kristensen og Laila Kristensen - har åbnet ny butik: Nature Purity i Algade. Foto: Rikke Michael Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny naturbutik er åbnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny naturbutik er åbnet
Stevns - 26. november 2020 kl. 06:48
Af Rikke Michael Hansen

Man skal efterhånden se langt efter tomme udstillingsvinduer i Algade, hvor endnu en ny butik netop er åbnet. Det er naturbutikken: Nature Purity, som frem til jul deles om de cirka 200 kvadratmeter med Klinteshoppens pop-up julebutik.

Men når julen er forbi, vil Nature Purity forsat være at finde i butikslokalerne, der i en længere periode har stået tom og senest husede Blomsterpigen.

Nu er de nyistandsatte butikslokaler igen fyldt ud, denne gang med familieforetagendet: Nature Purity, der tilbyder produkter og behandlinger, hvor ingredienserne er nøje udvalgte, baseret på natur og på sigt også vil være hjemmelavede.

Medindehaver, kosmetolog og konsulent hos Nature Purity Laila Kristensen oplyser, at det på sigt er virksomhedens mål at udvikle og producere egen, økologisk hudplejeserie.

- Behovet for både renhed, resultatskabende virkestoffer samt et prismæssigt og æstetisk større udvalg er langt fra dækket på hverken det danske eller udenlandske marked. Specielt nørder vi med planteoliers og urters egenskaber på et plan, som meget få andre herhjemme tidligere har gjort. Den nordiske hud har brug for særlig pleje og beskyttelse, og det er vi eksperter i. Blandt andet har vi lige fået en helt ny hjemmelavet hudplejeserie hjem fra Bettes handmade skincare i Præstø, siger Laila Kristensen.

Ved en behandling hos Nature Purity bliver de hjemmelavede urteprodukter tilpasset den enkelte kundes behov.

- Den sarte hud kan have brug for lindeblomst eller kamille, og den urene eller tørre hud kan have gavn af timian, morgenfrue eller rose. Et trist hjerte eller en stresset sjæl kan måske lettes af citronmelisse, også kaldet hjertensfryd, eventuelt sammen med lavendel, kamille, rose med videre. Det indre og det ydre hænger som oftest sammen, og derfor har Nature Purity også behandlinger til både krop og sjæl, udtaler Laila Kristensen.

Ud over produkter og behandlinger er der også planer om workshops og kursusvirksomhed udi gør det selv-urtekurser, hvor man for eksempel kan lave sin egen læbepomade, vintersalve eller håndsprit med urter.

I det nye år vil butikken have åbent om lørdagen, hvor man vil blive modtaget af Inge Kristensen, der er Lailas mor. Både mor og datter har stor interesse for naturen, og de glæder sig til at sprede planternes unikke egenskaber ud til danskerne. Endnu et medlem af familien Kristensen er godt involveret i Nature Purity, for barnebarnet er godt i gang med en uddannelse indenfor iværksætteri, som ligeledes skal bidrage til virksomhedens udvikling.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk