23. oktober 2018
Fremover er det den nystiftede Østsjællands Kulturforening, der står bag Rødvig Revyen Revyperler. Foto: Erik Nielsen
Fremover er det den nystiftede Østsjællands Kulturforening, der står bag Rødvig Revyen Revyperler. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny kulturforening skal sikre Rødvig Revyen Revyperler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny kulturforening skal sikre Rødvig Revyen Revyperler
Stevns - 09. juni 2018 kl. 05:40
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ny forening har set dagens lys med Kulturhus Harmonien i Rødvig som omdrejningspunkt. Kulturforeningen Østsjælland er en selvejende institution og non-profit-forening, der blandt andet fremover skal stå bag Rødvig Revyen Revyperler. Foreningen har tilknyttet Jeanette Larsen som daglig leder. Hun har de seneste tre år personligt stået bag revyen i Rødvig.

- Vi går nu over til en helt anden konstruktion, hvor det bliver en non-profit-forening, som skal arrangere både revyen og andre kulturarrangementer på Kulturhus Harmonien, siger Jeanette Larsen, der har erkendt, at det ikke er muligt at tjene penge på revy med udgangspunkt i Rødvig:

- Det er med den erkendelse, at vi nu laver den nye konstruktion. For vi kan slet ikke lade være med at lave revy, og på den her måde vil det blandt andet være muligt at søge fonde om støtte til at skabe noget kultur.

I bestyrelsen for den nye forening sidder Jeanette Larsens mand Michael Møller Larsen og Lene Petrine Hansen samt Jaqueline Møller Meilvang, der også er formand. Jeanette Larsen er så tilknyttet foreningen som daglig leder.

- Vi skal bare have det til at køre rundt. Det er hovedformålet. Så der også fremover kan være revy i Rødvig og vi kan få kulturlivet i lidt mere i gang på det sydlige Stevns, siger Jeanette Larsen til DAGBLADET.

Allerede 7. juli vil der således være et arrangement, som hun håber på, kan trække folk til kulturhuset. Det er et dragshow med Peter Larsen.

Han blev for alvor landskendt, da han vandt Dansk Melodi Grand Prix i 2007 med sangen Drama Queen, og titlen på showet er da også netop: »Drama Queen. Man kan se mere på Østsjællands Kulturforenings nye hjemmeside, som har adressen www.oestkf.dk/.

Her kan man også finde detaljer om Rødvig Revyen Revyperler.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i DAGBLADET Køge lørdag 9. juni

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk