15. juni 2021
Privatfoto: Ingelise Nordenhoff
Privatfoto: Ingelise Nordenhoff
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny kommuneplan åbner for endnu flere supersommerhuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ny kommuneplan åbner for endnu flere supersommerhuse
Stevns - 11. juni 2021 kl. 14:26
Af Erik Nielsen

I området lige syd for det område, hvor Skanlux har et ønske om at bygge såkaldte supersommerhus med spa og pool, lægger politikerne i kommunens planudvalg nu op til, at der kan bygges endnu flere af slagsen.

arrow Læs også: Foreninger vil i minister-dialog om placering af supersommerhuse

Politikerne i Stevns Kommunes planudvalg går endnu og tygger på, om man skal åbne op for lokalplanlægning af et konkret projekt for såkaldte supersommerhuse op til campingpladsen og sommerhusområdet lige bag ved.

Men tirsdag blev man alligevel enige om at anbefale Kommuneplan 2021, som giver mulighed for endnu flere supersommerhuse med bebyggelsesprocent af en sommerhusgrund på 15 og tilladelse til at bygge huse op til syv meter i højden på området lige ved siden af det, Skanlux har ansøgt om at bebygge.

Det er et enigt planudvalg, der har sendt anbefalingen af kommuneplan 2021 videre til endelig afgørelse i Kommunalbestyrelsen.

- Vi har ikke truffet beslutning om, hvor store sommerhusene kan være, og hvad fremadrettet vil give tilladelse til. Det skal en konkret lokalplan afgøre, hvis der er en entreprenør, som gerne vil bebygge området, siger Flemming Petersen (V), der er formand for Plan-, Miljø- og Teknikudvalget i Stevns Kommune.

Men med en bebyggelsesprocent på 15 og en byggehøjde på syv meter, så er det nye kommuneplan-område nærmest skræddersyet til, at projektmagere med »supersommerhuse« kan søge. Og det er lige netop, hvad Skanlux har gjort i forhold til området ved siden af campingpladsen, hvilket den tidligere kommuneplan fra 2017 gav mulighed for. Derfor har de ansøgt kommunen om, at man sætter en lokalplanproces i gang.

- Den ansøgning har vi først på vores dagsorden igen på vores møde i august. Udvalget har været ude for at besigtige området, og vi har brug for at tænke os om, inden vi træffer en endelig afgørelse i den helt konkrete sag, hvor der er et ønske om at gennemføre det helt konkrete projekt, siger Flemming Petersen.

Flere råber op

Det er ikke kun campingpladsen og Grundejerforeningen Enghaven, der appellerer til, at kommunen dropper netop det projekt. Det gør Grundejerforeningen Pilevang også. GF Pilevang repræsenterer 182 parceller på Skovstumperne, Maelskifterne og Stuven i Rødvig.

- Vi modsætter os ikke sommerhuse, men det bliver et uhomogent område, hvis der kommer til at ligge meget store sommerhuse, der hvor Skanlux har ansøgt. Desuden glemmer man også, at det vil skabe et trafikmæssigt problem, hvis man åbner op for så massiv udlejningsturisme. Og min påstand er, at de eneste, der tjener på det er Skanlux, ikke kommunen, siger Mogens Hansen, der er formand for GF Pilevang, der peger på, at vi taler om syv meter høje huse på flere hundrede kvadratmeter med op til 30 sengepladser:

- Det matcher slet ikke resten af området at lægge et udlejningstivoli her. Området er baseret på natur, fred og ro. Det er netop det, folk kommer for. Jeg forudser, at det bliver svært at sælge de andre sommerhuse i området, hvis disse supersommerhuse får lov til at skyde op.

Han forening har også sendt et høringssvar ind til den kommende kommuneplan for 2021 her skriver de:

»Vi anser det for specielt uacceptabelt, at kommunen opererer med et specifikt ønske om store, flerfamilie udlejningssommerhuse. Erfaring fra andre lokaliteter (eks. Marienlyst) har vist, hvordan denne type forretning bliver kilde til konflikt. Vi ser for os større, glade grupper passere støjende igennem Pilevangs sommerhusområde - og fællesareal - på vej til stranden.«

Unik natur ødelægges?

Begge grundejerforeninger samt campingpladsens ejer har givet udtryk for, at man kommer til at ødelægge unik og sårbar natur. Forvaltningens kommentar til disse bekymringer fremgår af hvidbogen til kommuneplan 2021, som nu foreligger. Forvaltningen i Stevns Kommune skriver:

»Forvaltningen indstiller, at høringssvaret (høringssvarene, red.) ikke har konsekvenser for Kommuneplan 2021. Og at det område, der ligger lige op mod det lavtliggende område, der er udpeget som sårbart (område S2 på kortet over Rødvig i Kommunalplan 2021), friholdes for byggeri i den kommende lokalplanproces, og at Kommunalbestyrelsen tager bemærkningerne til efterretning.«

arrow Turistforening glad for store supersommerhuse med spa og pool
05. juni 2021 kl. 06:07 Opdateret: kl. 12:21
arrow Kæmper mod en udlejningsindustri af store sommerhuse
22. maj 2021 kl. 14:45 Opdateret: kl. 18:39
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk